Et mindre godt sovehjerte.

Jeg har altid haft et godt sovehjerte. Ihvertfald når der er ro og gode tider i livet. Med alderen følger åbenbart et lidt mindre godt sovehjerte. Nu ligger jeg ofte længe og kan ikke falde i søvn. Det gør det jo så heller ikke bedre, at der er meget, der skal tænkes på. Tankerne myldrer frem og stritter rundt i alle retninger. Programmet "Ut af stilheten" som jeg så her til aften på tv2 Norge, et møde i dag, et møde i morgen, bogen, jeg læser, sønnens første praktikperiode på sin pædagoguddannelse, fødselsdagsmenuen til næste lørdag, kanoturen nu på lørdag og tusind andre ting trænger sig foran søvnen.  Men heldigvis også en glæde over den fine gåtur, manden og jeg gik efter aftensmaden. Jeg opgav midlertidigt og stod op og stik imod alle falde- i-søvn råd,  tændte jeg mobilen for at læse lidt. Om lidt prøver jeg igen. Det er vist godt, jeg kun har et møde i morgen og ellers holder fri, så jeg kan sove lidt længere.

Hylade.

Sidste weekend var jeg i biografen sammen med en kollega. Vi så Maries historie, en fransk film om en døvblind pige, der i 1800 tallets Frankrig blev afleveret på et kloster. Filmen er en lidt kunstnerisk smal film og derfor gik den i Nicolai Bio og café i Kolding. Inden filmen nød vi de Hylade. Det havde jeg ikke smagt før. Hylade er hvidvin og hyldeblomst blandet op med dansk vand. Sådan blev det ihvertfald i min variant, som jeg nyder her på den skønne sensommeraften. Drikken i denne variant er frisk og sommerlig men jeg kunne sagtens forestille mig, den kunne være skøn varm om vinteren, krydret med ingefær, stjerneanis og kanel.

 

Et hjerte af gul rejnfan

Lige nu blomstrer den gule rejnfan lystigt i de danske grøftekanter. Den dufter lidt specielt men den er så fin i dekorationer og buketter. Jeg har tidligere lavet en krans og en buket, men i år blev det til et gult hjerte.
Jeg har blot skåret en blok oasis over på langs, lagt dem sammen og skåret to hjertehalvdele ud, som blev sat sammen med en træpind og et par kramper. Herefter er rejnfan klippet korte og stukket ned i og kanten blev beklædt med mos, også fra grøftekanten. Mosset er sat fast med kramper. Man kan ane hjerteformen og det er fint til mig.
Det gule hjerte kommer på kirkegården i morgen.