onsdag den 17. april 2019

Forår og lyse tider, udenpå og indeni

Det er påske. Det er forår. Det er lyse tider udenpå og indeni.
Jeg har ikke som sådan ferie, men en lille række fridage, som tilbringes sammen med kæresten. Vi har været ude at gå ved Skærbæk og Børup Sande. Det er en lille by med en lille havn lidt udenfor Fredericia.
Jeg opdagede på turen at asketræet er tæt på at blomstre. Der er et ordsprog, der lyder sådan her: 

Springer eg før ask, går sommeren i vask.
Springer ask før eg, bliver sommeren bleg.

Jeg håber, asken kommer først, så vi igen kan få en skøn sommer. 

På skrænterne ved stranden blomstrede auriklerne i gule, hvide og svagt lyserøde farver. Og når vi gik i læ for østenvinden, varmede solen dejligt.
Jo, der er i sandhed lyse og varme tider både udenpå og indeni. 

Ønsker dig en dejlig lys påske. 










3 kommentarer:

  1. Tak for de smukke billeder! Og jeg glæder mig i det hele taget på dine vegne :-) <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Bella. Det føles lidt som at få en anden omgang " ungdom".

      Slet