mandag den 2. oktober 2017

Savn og længsler.

Savn er at føle beklagelse og vemod over at noget eller nogen, som man føler sig stærkt knyttet til, ikke er tilstede. Sådan definerer  ihvertfald websiden "Ordnet" begrebet savn.
Længsel defineres som et dybtfølt ønske om og higen efter noget som man ikke har haft længe eller aldrig har haft, men som man måske har udsigt til at få, fx forbindelse med et elsket menneske

At jeg føler et savn, fortæller mig, der er et andet menneske der betyder så meget for mig, at jeg savner, når han eller hun ikke er her. Eller måske er det mere det, som den anden får mig til at føle, eller det, jeg får den anden til at føle, som jeg savner. Der er et hul et sted, som vi, blot ved at være sammen, fylder op hos hinanden.
Savn er for mig, når jeg mangler nogen. En bestemt person. 
Den er ofte rettet bagud. Til nogen eller noget fra fortiden. Både den nære og den fjerne. 

Hos mig er det en stærk fysisk følelse. Jeg føler savn som en rastløshed i kroppen. Som en manglende  berøring. Som en ufuldstændig sansning. Min hjerne savner én at vende mine tanker og refleksioner med. Jeg savner både sanseligt og intellektuelt.  Én at forbinde mig med. En at spejle mig i. En, der rummer mig. En, der kan "forstyrre" mig. 


Når jeg siger, at jeg savner på den måde, bliver det til en længsel. En længsel, der er fremadrettet og bundet på på ønsket om at være i en bestemt tilstand og følelse. Den er mere udefinerbar. Mere i hjertet og i sjælen. 
Jeg længes efter en berøring, en "samsansning", et hjerte og en hjerne at forbinde med. Længes efter sammen at skabe et nuværende gyldent øjeblik. Længes efter at et andet menneske får mig til at mærke mig selv.  Og det er ikke bundet op på, hvor længe det er siden, jeg  har været sammen med det menneske, selv om længslen kan forstærkes, hvis der er gået lang tid. Det har nok mere at gøre med, hvordan jeg lige har det, den dag. Både på de glade dage og på dage med mindre overskud. Og på hvordan jeg mærker, den anden har det. For længsel hænger hos mig også sammen med ønsket om at ville et andet menneske noget godt. At gøre noget godt for den anden.  

Og ofte både savner og længes jeg. Fordi jeg har haft en god glad dag, jeg gerne vil dele. Fordi jeg har oplevet noget dejligt. Fordi jeg vil mærke mig selv igennem den anden. 

Men heldigvis kan savnet og længslen lindres af telefonsamtale, hvor jeg mærker den anden gennem stemmen,  hvordan den anden har det. Dermed mærker jeg mig selv. 

Så savn og længsel kan både føles og mærkes i hjerte, hjerne og krop som en glæde og som en smerte.
Og jeg kan ikke gøre andet end at være i det. 



tirsdag den 19. september 2017

Smukt, naturligt, godt

Jeg var på havnen og Kanalbyen i Fredericia  i weekenden. Der var høstmarked, krydstogtskib og marked.
Lige der på betonrækværket sad der en mor og ammede sit barn. Den ammende mor, det store krydstogtskib i baggrunden, betonen og det tilfældige ukrudt fangede mit øje og mit hjerte. Det var smukt på den naturlige, praktiske, gode måde. Jeg tog et par billeder på afstand og gik så over for at tale med moderen. Jeg måtte gerne tage billeder af hende. Billeder, som hun har fået og som jeg har fået lov til at vise her. De er så smukke, naturlige og gode. Bliver helt varmt om hjertet, når jeg kigger på dem.
Ps: Jeg har sat et lidt stort logo på. Bare for en sikkerheds skyld.









 






onsdag den 30. august 2017

Travlhed og FotoMarathon.

Jeg holder af hverdagen. Meget. Den er vendt tilbage med fuld styrke og jeg har vist glemt hvor mange timer, der er i døgnet for lige i den her uge slår de, der er, ikke rigtig til. Når jeg vil så meget og så gerne, så siger jeg ja til så mange spændende opgaver og oplevelser, at det er nødvendigt at putte "stille og vi lukker øjnene for vasketøj og des lige timer" ind for at få lidt luft.

Men det er dejligt at blive " brugt" og bruge livet på udfordringer og oplevelser. 
Lørdag den. 26. august var jeg sammen med en fotoven, på vegne af Fredericia Fotoklub, vært for FotoMarathon. En landsdækkende konkurrence for det rå uredigerede fotografi hvor man skal fortolke 6, 12 eller 24 emner på det samme antal timer. I Fredericia var vi  som den eneste anden by udover Fredericia, vært for både 6 og 12 timers konkurrencen. Ud over at være vært deltog jeg også i 6 timers konkurrencen, så det var en dag med fuld knald på. 
Emnerne i 6 timers konkurrencen fortolkede jeg på følgende måde. 


Emne: Sejt

Emne: Byens liv

Emne: Flot bil

Emne: Retro

Emne: Bold

Emne: Smukt
Jeg ville gerne have taget alle billeder i sort/hvid, men havde ikke tidligere skudt sort/hvid direkte i kameraet så det krævede lige lidt arbejde med indstillinger, og da drengen med sin første makrelfangst lige var der, var jeg nødt til at skyde ham i farve. Løsningen blev skiftevis farve og sort/hvid. 
Alle billeder bedømmes i København og der er jeg med som emne dommer for de emner, jeg ikke selv deltog i, så der ligger og venter rigtig mange billeder, jeg skal have kigget igennem og voteret på. Det arbejde glæder jeg mig til.

Jeg må hellere vende tilbage til hverdagen. Skal til Skanderborg og besøge en dejlig veninde i eftermiddag og vil lige forbi Spangsberg Lagersalg .Derfra videre til Århus i aften til møde i en kvindegruppe, jeg er begyndt i. Mere om det en anden gang. 

fredag den 4. august 2017

Sommerkranse og tanker om sommerferie.

Min sommerferie går på held. I næste uge begynder jeg på arbejde igen. Det har været en anderledes sommeferie. Alene det at det er min første sommerferie som fraskilt, gør den anderledes. Sommerferieprojektet har været at male hus så en del dage er gået med bare at gøre huset klar til at blive malet. Rent knoklearbejde. Lykkeligvis fik jeg et fødselsdagsgavekort af mine fotovenner, gående ud på at de alle vil komme og hjælpe mig en dag med alle de håndværksmæssige ting, der skal laves på og i mit hus. Så sammen med familiens hjælp skal jeg helt sikker nok komme i mål med de ting inden sommeren er helt slut.
Heldigvis har der været mange gode dage med afslapning og oplevelser, selv om jeg har ikke har været så meget ude i det danske sommerland, som jeg kunne ønske mig. Jeg må tage revanche senere. Drømmer om et højskoleophold i efteråret.

MEN jeg har været kreativ. Fotografisk og så med at binde kranse.  
Kranse af Mandø Lyng, kranse af vild gulerod og kranse af rejnfan, Alle gratis naturmaterialer, så det er bare med at gå ud i det danske sommerland og plukke løs.


Krans, udelukkende af små buketter rejnfan, bunde på en tynd ståltrådsring beklædt med grøn floratape. 


Buttet krans med små buketter af rejnfan, knap udsprungne Sct. Hans urt og efeuranker. 
Kransen er bundet på en ståltrådsring, beviklet med mos fra grøften, så den fik fylde. Kransen blev lidt vild i udtrykket, men ved I hvad? Det gør ikke noget, så til Jer der tænker, jeg kan sgi da ikke binde en kran. Bare hop ud i det. Øvelse gør mester og det behøver ikke være perfekt. 


Krans af vild gulerodsblomst. Det er en snydekrans for den er lavet i en randform som jeg puttede løs mos i og så bagefer små stilke af vild gulerod.  Den fik et udendørs lys i midten og  har stået på terrassen og lyst op.



Desværre er en meget kær ven blevet indlagt på sygehuset med en alvorlig sygdom. Han skal have denne chokoladekrans, for der må ikke være blomster på afdelingen. De små guldbarrere er sat på en ståltrådsring, beviklet med guldbånd. Jeg brugte dobbeltklæbende puder til at sætte dem fast. De små filtblomster havde jeg på lager. De blev limet på med limpistol. Den blev ikke hel rund i formen, men igen, pyt.


Endelig så bandt jeg jo en krans af Mandø lyng, som jeg plukkede på min fødselsdagstur derover. Kransen kan du læse om her og Mandøturen fortalt i billeder kan du se her.


torsdag den 27. juli 2017

Mandø i billeder.

Mandø var smuk i lørdags, hvor jeg fejrede min fødselsdag i selskab med de skønneste fotovenner fra Fredericia Fotoklub. De startede ud med at synge fødselsdagssang for mig inden vi kørte afsted. På Mandø delte vi os i små grupper alt efter interesser og lyster. Jeg gik med en gruppe ned på stranden og vadehavet. Jeg synes stranden på Mandø er smuk. Alle pælene der udgør faskinerne imellem slikgårdene, giver nogle skønne grafiske linjer i sampil med vandet, sandet og horisonten. Man kan fange så mange fine fotografiske udtryk. 
En anden gruppe gik en tur i det grønne landskab. De ville gerne fotografere fugle og dem er der mange af på Mandø. 
Frokosten indtog vi hos Cafë Mandøpigen imens min medbragte kage blev indtaget udenfor. 
Senere på eftermiddagen begyndte det at dryppe lidt, men det blev alligevel til lidt flere billeder for flere af os. 
Her er det, som min øjne fangede og som kom med hjem i kameraet. 















Krans af Mandø lyng.




Mandø kan andet end at levere gode fotomotiver, som det var tilfældet på en tur jeg var på med fotoklubben i lørdags, lige på min fødselsdag. Billeder fra den tur kommer i et andet indlæg.
På stranden voksede der tætblomstrende hindebæger, også kaldet Mandø lyng, selv om den ikke har noget med lyng at gøre.
Blomsterne har en fin lilla farve,  og er utrolig holdbar fandt jeg ud af i en brochure. Jeg plukkede nogle stilke, puttede dem i plasticpose og bandt en knude på den og lagde den fra mig, da jeg kom hjem. Posen tog jeg frem idag og de var stadig lige fine
Nu har jeg bundet en krans af Mandø lyngen. Klippede stilkene i mindre stykker på ca 3-4 cm. Tog en lille buket ad gangen og bandt dem på en tynd grøn ståltrådskrans med grøn myrtetråd. Sørg for at sprede blomsterne lidt og få den næste lille buket til at dække over stilkene på den forrige. Jeg kommer altid til at binde kransen mere og mere fyldig efterhånden som jeg kommer rundt. Således også i dag, så måtte pille lidt af igen. Det er vigtigt at holde nogenlunde den samme tykkelse og fylde med den slags kranse. Et godt trick er at tage billeder med mobiltelefonen undervejs. På en eller anden måde er det nemmere at se den slags på et billede.

Den blev da så fin. Tror den skal hænge på badeværelset og pynte lidt.

tirsdag den 25. juli 2017

" Infused water" eller vand med smag.

Et par dage før min fødselsdag, så jeg et indlæg hos Tina Dalbøge, som påtænkte at lave "infuseret vand", vand smagt til med naturlige ingredienser. til en fest, hun senere skal holde.
Det skulle da prøves, tænkte jeg.
Jeg havde sådan en 9 liters beholder med tappetud. I den fyldte jeg 1 ½ l vand med brus, tilsatte et par dåser danskvand med citrussmag i og fyldte op med almindeligt vand til jeg havde ca tre liter.
Jeg skar 2 økologiske limefrugter,  1 økologiske citron, 4 nektariner og 6 abrikoser i skiver og grove stykker. Det hele kom ned i beholderen. Desuden tilsatte jeg nogle mynteblade og en lille håndfuld sukker.

Beholderen kom i køleskabet for at trække i knap et døgn.
Lige inden servering kom der isterninger med blåbær i og så ellers ind på bordet til fødselsdagsmiddagen.

Alle var enige om at det smagte godt. Både nektarinerne, abrikoserne og mynten kunne smages, så som sådan havde jeg ikke behøvet at tilføre vand med smag.
Tina kommer med flere forslag til smagstilsætninger, men det var lige hvad jeg havde i køleskabet.



Mit fødselsdagsbord så sådan ud. Det var første gang, jeg skulle stå for min fødselsdag alene. Det gik fint. Mine sønner hjalp til med at skære salat og grille, så jeg nåede det hele i fin stil og fik endda dækket et fint bord, som jeg plejer.


fredag den 14. juli 2017

Enkel, elegant bordpynt med roser.

Igår havde jeg gæster til middag. Ingen middag uden blomster på bordet. Denne gang nogle lave enkle og elegante dekorationer. Eller jeg kan vel dårligt kalde dem dekorationer, for de er så nemme at kreere. 
Du skal bruge nogle roser med store hoveder.  Jeg har slyngrosen "Sympathie" så af den klippede jeg nogle hoveder med kort stilk.
Derudover skal du bruge stilke/grene efeu, af den småbladede slags. Andre slyngplanter kan også bruges.  Fx hvis du har en hjerteranke i stuen. 
Find nogle lave ens glasskåle. Arranger de grønne grene indtil du er tilfreds. Sæt så den kortstilkede rose i og voila; fine lave enkle, elegante dekorationer til bordet.

Suppler med fyrfadslys i lave stager og du har bordpynt, som man nemt kan føre en hyggelig samtale henover.  





torsdag den 13. juli 2017

Kreativ naturfotografering.


For tiden er jeg optaget af anderledes naturbilleder. Øjnene fanger de fejende græsstrå, blomster og andet flimrende, der kan fungere som forgrund eller baggrund for det, jeg gerne vil have i fokus. Det er eksperimenterende, sjovt og anderledes.
Hvad synes I ? 








søndag den 2. juli 2017

Man kan ikke lære et hjerte noget. . . . . . . ..

"Man kan ikke lære et hjerte noget, det mærker bare imens det slår"

Sådan synger Thomas Helmig i en sang på sit album, KH Helmig, tilbage fra efteråret 2013. Den dukkede op på min playliste her i dag og den satte nogle tanker igang.
Helmig synger om sin skilsmisse og er lidt dyster og mørk for han fortsætter med at  "og nu skal tiden bare igang med at gå og læge alle sår" Dvs, vi må bare mærke det, vi nu mærker og lade tiden læge de sår, hjertet er påført.

Men han har jo ret, den kære Helmig. Man kan ikke lære et hjerte at lade være med mærke . Uanset om det vi mærker, gør os glade eller kede af det. Om det gør godt eller gør ondt. Uanset om det vi mærker, er noget, vi kan komme af med eller om det bliver gengældt, når vi sender det ud i verden.

Jeg tænker, vi "bare" må være i de følelser, hjertet mærker. Vedkende os, de er der, hvad enten de gør godt eller ondt. Vi må ikke lukke følelserne inde. Ikke pakke dem væk.
Det er alt andet lige nemmere når det er gode, kærlige følelser, der er gengældt. Men også de triste følelser, følelser, der måske ikke bliver gengældt eller taget vare på, må vi være i og stå ved, at de er der.

Det, vi kan lære er at vores følelser ikke må gøre os handlingslammet og styre vores liv. Det er det svære i det her. Vi er ikke vores følelser.Vi er os. Jeg er mig. Jeg er ikke mine følelser, selv om kroppen reagerer på det hjertet mærker.  Og det jeg mærker, sætter hjernen i spind, så følelserne netop får lov til at styre. Får lov til at styre tankerne.
En måde for mig hvorpå jeg kan undgå at følelserne får min hjerne i spind, er at komme ned i min krop, at mærke min krop. Ved fysisk arbejde, ved at gå ind i et kreativt flow, ved at fotografere, ved at vandre langt og længe. Ved at få massage. Ved at meditere.
Ikke ved at flygte eller synke ned i selvmedlidenhed, selv om det nogen gange føles som den nemmeste løsning.

Hvad gør du, når det, du mærker, sætter hjernen i spind?