onsdag den 28. juni 2017

Kender I Marinas mad?

Kender i Marinas mad?

Marina havde tidligere bloggen Badut, som jeg flere gange har henvist til. Det er en årstidblog med kreative ideer, mad og hverdagsglimt. Den kan stadig findes.

September 2016 startede hun sin madblog Marinas mad og udgiver der en ugentlig madplan og andre skønne opskrifter. Udover gavmildt at dele sine opskrifter, så tager Marina fantastisk smukke billeder af både mad og sine omgivelser ved Huset ved Åen.
Jeg vil anbefale dig at kigge forbi Marina mad. Hun holder blogpause i juli, men der er masser af opskrifter og skønne billeder at kigge på.

Marina har også en instagramkonto. Eller rettere hun har to. En, der er knyttet til hendes madblog Marinas mad. Men hun har også den skønneste konto Come fly my sky, hvor hun deler billeder af blomster og andet smukt. Billederne er fulde af poesi, æstetik og skønhed. Marina gør helt sikkert instagram til et smukkere sted. Jeg har spurgt Marina, om jeg må låne nogle af hendes billeder og det måtte, jeg gerne. De sidste to er fra hendes Come fly my sky konto på instagram, de andre er fra bloggen Marinas mad.






lørdag den 17. juni 2017

Hybenroser, naturens gratis gave.


I det sommerhusområde, jeg boede i på min ferie på Langeland, voksede der mange hybenroser. Hybenrosen er typisk brugt i sommerhusområder, særligt ved vandet. Den er hårdfør og nærmest ikke til at udrydde, hvis den først har fået fat. Jeg gik mange ture ved vandet og plukkede indmellem udsprungne blomster og knopper med hjem og kreerede et par dekorationer med dem. Hele sommerhuset duftede af roserne,



I et tærtefad af glas lagde jeg de kortklippede blomsterhoveder tæt, så de støttede hinanden. I kanten stak jeg korte kornaks ned. Byg eller rug, dem kan ikke så godt kende forskel på.

 
Jeg var hos den lokale købmand for at købe ståltråd til at trække hybenrosenknopperne på. Det havde han ikke, men han havde elastiktråd, så det blev brugt til første forsøg. Formen kan ikke holde sig selv med elastiktråd, så det blev mere til en lyskrans.



Dagen efter fandt jeg ståltråd hos en anden lokal købmand, så fik lavet en lille krans med knopperne. Den blev hængt på væggen, forhåbentlig til duft og glæde for de næste, der kommer i sommehuset.


Det er så hyggelig en sommerbeskæftigelse.
For et par år siden havde jeg et længere rosentema her på bloggen. De kan se her.

torsdag den 15. juni 2017

Ferie er balsam for sjæl og krop.

Ferie i sommerhus på Langeland er
-At være alene med og i sig selv
-At nyde følelsen af at have god tid.
-At mærke min krop ved morgensvømmeturen i  Marstal Bugt.
-At nyde fuglekorets stemmer
-At sige hej til rådyret
-At gå og cykle lange ture i det smukkeste landskab
-At tage billeder både med øjnene og kameraet
-At være i kreativt flow
-At mærke solen brune den halvgamle krop
-At fordybe mig i en god bog
-At spise når jeg har lyst

Bare at være til.

Det føles godt.

I morgen skal jeg hjem. Det føles også godt.



torsdag den 8. juni 2017

En rytter og hendes hest.

Jeg har fornylig været ude at fotografere en rytter og hendes hest. Anledningen var lidt sørgeligt idet hesten efter 22 års tro tjeneste på forskellig måde, skulle aflives, da den havde fået en sygdom i hjernen. Hun skulle dog ikke ride på hesten, men mere posere sammen med den og det var hun god til.
Jeg har ikke fotograferet heste før, andet end på arbejdet som pædagogisk dokumentation når en borger er ude at ride.  Det var en spændende opgave og jeg synes, det lykkedes på flere billeder at fange kontakten imellem hesten og dens ejer.











søndag den 14. maj 2017

Forårskrans midt i græsslåningen.








Kender I typen, der lige må plukke bellis i græsplænen inden den slåes og lige må binde en forårskrans inden havearbejdet kan fortsættes. Sådan en type er jeg.

Kransen er bundet på en ståltrådsring, omviklet med mos. Små buketter af bellis, scilla, lungeurt og vinca minor ( liden singrøn) og en hvid blomst fra grøften er bundet på med grøn myrtetråd. Lidt rodet og tilfældigt, som jeg kan lide. Kransen er dyppet helt i vand, så mosset kan blive godt våd og dernæst lagt i et sølvfad med lidt vand.
Den holder nok ikke så længe, men så meget mere bliver den nydt.
Nu vil jeg køre på kirkegården med en hjemmebundet buket af lidt fra haven og lidt købt.

mandag den 8. maj 2017

Morgenvandretur ved Vejle Ådal og Egtved, en skøn start på en uges ferie.

Kreative aktiviteter i traditionel forstand bliver det ikke så meget til for tiden. Til gengæld tager jeg rigtig mange, som i rigtig rigtig mange billeder.
Jeg har ferie i denne her uge, og har fået dagene fyldt med gode og dejlige ting, men mon ikke der også bliver tid til kreative sysler.
I morges stod jeg tidligt op. Hentede en kollega 5.30 og kørte til området Vejle Ådal ved Egtved. Der er der fine afmærkede vandrestier af forskellig længde og sværhedsgrad. Vi tog en tur på  ca 5 km, der blev betegnet som krævende og det må siges at være rigtigt. Området er meget bakket, og ruten går meget op og ned. Noget med isen, der har kilet sig ind i landskabet. Ruten følger en del af vejen, Vejle å, der slynger og bugter sig i dalen. Du kan se et kort over området lige her.


Turen var ren morgennydning. Solen kom for alvor op og fik skyerne til at skilles, så den blå majhimmel kom frem. Diverse fugle fløjtede dagen velkommen, men friluftsgrisene på marken var ikke helt vågnet endnu. På de tre toppe vi kom over, var der fri udsigt over store dele af ådalen og det danske marklandskab. Meget smukt. Vi tog en pause ved åen og nød en kop varm kakao og en bolle. Sikke en dejlig måde at tage hul på en uges ferie.








Ps: jeg har lige lært at sætte vandmærke på mine billeder i mit billedprogram. Det skulle nu ikke have været så stort, men jeg kan ikke lige huske hvor og hvordan jeg gør det mindre, så bær lige over med at det forstyrrer billedet lidt.

mandag den 24. april 2017

Tanker om tanker.


Fridag, havearbejde, en times pause lig med årets første nydelsestime i hængekøjen. Med udsigt til den dejligste blå forårshimmel. Tankerne flyver på langfart sammen med skyerne, eller rettere, de driver bare forbi uden at jeg behøver at tænke over tankerne. Lige netop det øver jeg mig i. Bare at være, nyde og sanse uden at skulle noget eller nogen steder hen. Sådan lå jeg den anden dag.

Det er en udfordring for sådan en som mig. Jeg er ( næsten) altid i mit hoved selv om min krop hurtigt reagerer på mentale og psykiske ubalancer. Jeg synes, det er svært bare at være, at sanse, uden at skulle noget eller nogen steder hen med mine tanker. Der, hvor jeg ikke har noget formål andet end at være. At kunne være i det " NU" der er.  At kunne være i ingentingkassen, som en af mine gode venner, kalder det. Jeg øver mig og er blevet bedre til det. Og jeg elsker den følelse af glæde i mig, når det lykkedes. Det er som om glæden breder sig ud på hele dagen.



Mindfullness og meditation er klart en mulig vej. Ligeledes at være sammen med gode mennesker og oplevelser, der hjælper mig på vej, men jeg afprøver også forskellige former for massage til at lære at sanse, nyde og være med og i kroppen og ikke blot i hovedet. At gå derudaf, kan også få mig i den tilstand, hvor kroppen bare er og følger rytmen, imens hovedet bare tænker uden at skulle tænke på eller skulle tænke sig om. Min svigerinde, ( ja, selv om jeg er skilt, kalder jeg hende stadig det) og jeg gik en lang tur den anden dag. Anemonerne dækkede skovbunden, fuglene fløjtede og solen skinnede. Det var ren sansning og mærken sig selv. Vi talte selvfølgelig sammen, men der var også tidspunkter med tavshed. Vi talte bla. om det at være stille. Et silent retreat. Det at skulle kunne være i sig selv. tavs og stille og dermed ikke kunne dele noget af sig selv ved talens kraft. Det må være at acceptere, rumme og være i sig selv. Det er jeg nok ikke helt parat til, men vil gerne prøve det engang. 



Eftertænksomhed er lidt noget andet end at have hovedet fyldt med tanker. Eftertænksomhed er for mig noget med at mærke efter hvad forskellige sansninger og følelser gør ved mig, imens de andre tanker kræver mig på en anden måde.  De er vurderende og analyserende og forlanger noget af mig. Så eftertænksomhed kan være godt, men jeg vil rigtig gerne kunne være fuldt og helt tilstede i sansningen og nydelsen i en accept af, at det er, som det er og det er helt okay. Uden at skulle vurdere mig selv og mine tanker. 
Jeg vil det.
Jeg arbejder på det. 
Jeg er blevet bedre til det.