mandag den 22. august 2016

Fotosafari i nationalparken Kullaberg,


Jeg har været på fotosafari. Bare lige over på den anden side af Øresund og lidt nordpå, findes det smukkeste landskab. Det er den svenske nationalpark " Kullaberg eller Kullen som selve halvøen hedder. Længst ude på spidsen står fyret og hjælper de sejlende på vej ned igennem Øresund. Området er klippefyldt, stejlt og utrolig smukt. Der er udfordrende, men skønne vandreture og mange motiver at knipse med kameraet. I dag får I lidt fra selve spidsen ude ved Kullen Fyr som jeg besøgte en blæsende augustdag der bød på både sol og regn, og en indimellem utrolig smuk blå himmel.










I forbindelse med fyret er der et naturrum med en fin udstilling, hvor børnene kan være aktive og undersøgende. Der er også en café og fine muligheder for at tanke op inden man begiver sig på de afmærkede vandreture, der er i området.
Området er helt klart et besøg værd. Jeg er ihverfald ikke færdig med at udforske området, både med og uden kameraet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar