søndag den 7. august 2016

Fødselsdagsfejring.

Som I kan læse i det her indlæg så blev jeg 50 her den 22. juli.
Jeg kunne ikke helt bestemme mig til hvordan og hvorledes dagen skulle markeres, men endte med en lille familefødselsdag og igår havde jeg så indbudt nærmeste kolleger til brunch.
Begge dele var rigtig hyggeligt.

Til familiefødselsdagen dækkede jeg bord i Royal Copenhagens tegn og farve.
På en bordløber i kraftig papir tegnede jeg store musselmalede blomster. Jeg klippede også enkelte blomster ud i karton. Under løberen lagde jeg en hvid papirsdug og dækkede op med et miks af blå, hvide og lyseblå tallerkner. Servietten var en vindmølle som lå på den nederste tallerken. Hvordan den foldes kan du se lige her..
Dertil hvide bloklys og fyrfadslys i hvide stager. Det grønne indslag var blade fra hosta og stenbræk, sat i store glasvaser. Blomsterne var lobelia fra havens krukker. De trak ikke så godt vand, men det gik. På midten af det lange bord havde jeg stukket en masse grønt og blomster i en stor suppeterrin. For at holde lidt på blomsterne havde jeg sat klar tape hen over hullet på kryds og tværs. Nogle af blomsterne var resterne af de blomsterbuketter, jeg havde fået på selve dagen ugen forinden.

Oprindelig havde min intention været at holde en stor tøsefødselsdag med alle gode kvinder omkring mig. Der ville have været mange, der ikke kendte hinanden. For lang tid siden havde jeg derfor købt nogle grønne og blå kortholdere hos Nordhjem, hvori jeg havde tænkt at gæsterne skulle have skrevet/ tegnet visiskort, som de kunne give hinanden. Den idé blev ændret til at jeg skar nogle kort, som jeg satte i kortholderen og bad så folk om at skrive et par stikord til en lille historie om en oplevelse, de havde haft sammen med mig. En sjov historie en pinlig en, eller en, der betød noget for dem. Måske lidt ananas i egen juice, men jeg samler på gode historier. Der var fem, der tog udfordringen op og fortalte en historie og dem var jeg rigtig glad for. Efterføglende fik jeg lidt flere kort med stikord. Kortholderen ligger til højre for tallerknen.






Jeg havde to dejlige fødselsdagsfejringer. Det er måske alligevel ikke så slemt at blive 50. 
Ihvertfald ikke hvis det er som på det gavekort, jeg fik af en kær kollega. 


6 kommentarer:

  1. Nøj, hvor flot og festligt! Stort tillykke (:

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, A+K. Det var en dejlig dag. Jeg elsker forberedelser til fester, så det var ikke der min usikkerhed om fest eller ej lå. Måske jeg skulle overveje at slå mig ned som festdekoratør, når jeg om mange år går på pension: Det vil da være noget, der kunne glæde ens tredje alder. På den anden side, der er jo læææænge til. ;-)

      Slet
  2. Søde Karin, hjertelig tillykke med fødselsdagen!
    Det er en god idé med løberen, og det ser rigtig smukt ud :-)
    Og du har da fuldstændig ret, hvor nøjes med en fødselsdagsfejring, når man kan lade sig fejre over flere dage :-)
    Den store buket er ualmindelig (det er de andre sikkert også, men dem kan jeg ikke lige så godt), og jeg har noteret mig tricket med tape :-)
    Knus, Bella

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Bella. Tusind tak skal du have. Det var jo ikke så slemt alligevel. Når så nære venner og kollegaer fortæller mig, jeg absolut ikke ligner eller opfører mig som en halvtreds årig, så går det nok alligevel. (Hvad de så end mener med det)

      Slet
  3. Hvilket fantastisk fødselsdagsbord - du må helt sikkert gerne arrangere fester herhjemme, hvis du skulle gøre alvor af den retning en dag ;) Simpelthen SÅ flot og gennemført :) Og stort tillykke med fødselsdagen.

    Kh Karina Viki

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have Karina. Det var pæne ord. Jeg elsker at dække borde og har et stort lager at tage fra. Hvem ved, måske er det det, jeg skal bruge min trejde alder på.

      Slet