torsdag den 19. maj 2016

Dekorér med Poscatuscher.




At dekorere en vase fra Ikea er ikke nyt, men ikke desto mindre, så synes jeg det er en hurtig og fin idé og for mig et tegn på at jeg igen har overskud til kreative sysler. Køkkenrenovering og et forår fyldt med arbejde og lange forkølelser har taget sit, men nu føler jeg igen, der er tid, lyst og energi til at vise og gøre andet end at fotografere.




Vasen fra Ikea koster kun 9 kroner og er fin helt uden dekoration, men jeg fik lyst til at give den nogle streger med en hvid poscatusch. Tuschen kan nemt vaske af med vand og sæbe, evt eftertørring med lidt sprit.
Jeg tegnede stiliserede blomsterranker i frihånd. Er man den mere perfektionistiske type, kan man måle og regne lidt på afstanden imellem ranke. Eller man kan tegne cirkler eller prikker over det hele eller blot en enkelt dekoration, lige som man synes. Vasen kan sammen med en buket, evt fra haven, bruges som en fin værtindegave, netop fordi modtageren jo kan vælge at vaske dekorationen af.

Jeg er glad for poscatusher, men ønsker man have en mere varig og holdbar dekoration, kan man bruge glas og porcelænstuscher.



Her har jeg på et billigt fad fra Søstrene Greene, med Posca tusch, skrevet et citat om at holde pause.  Der var jeg så lige heldig at have et lys, der passede til, så sammen med en bog og chokolade, blev det en fin lille gave.
Jeg kan godt lide den slags små costumized ting i værtindegave eller som en " du betyder noget for mig gave"

1 kommentar:

  1. God idé, det kan være, at det er det jeg skal gøre. For et par år siden købte jeg porcelænstuscher fordi jeg ville dekorere nogle klare fyrfadsstager. Men jeg får det ikke rigtig gjort, og det er blandt andet fordi at jeg usikker på den del hvor glasset skal "bages" i ovnen. Det her er da meget nemmere :-)

    SvarSlet