tirsdag den 22. december 2015

22. december. Hvid gløgg


Her dagen før dagen, ser det ikke ud til at vejret arter sig særlig juleagtigt, så hvad er mere nærliggende end at snuppe sig et glas gløgg. 
Igår kogte jeg essens til en hvid gløgg. Jeg kan godt drikke gløgg af rødvin, men min favorit er klart hvid gløgg med cider eller hvidvin. På bloggen Valdemarsro fandt jeg en grundopskrift, som jeg selv bryggede videre på. Valdemarsros opskrift får du her. 

Hvid Gløgg.

  • Saften fra 2 appelsiner eller 3 dl god appelsinsaft
  • 3 store citroner, friskpresset
  • 1 l æblejuice
  • 6 tynde skiver frisk ingefær
  • 6 stjerneanis
  • 1 dl rørsukker
  • 10 kardemommekapsler
  • 2 kanelstænger
  • 1 vaniljestang
Jeg brugte multifrugtjuice istedet for æblejuice, pressede halv lime og halv citronsaft, brugte lidt mindre ingefær, lidt mere vanilje og udover rørsukkeret puttede jeg et par klumper kandis med safran i. Derudover kogte jeg de økologiske citronbåde med i essessen. Ved siden af kogte jeg to æbler i lidt limesaft, som jeg herefter mosede ned i blandingen. Det hele koges op og simrer i 30 min, inden det hældes på glas. Essensen kan man bruge med det samme, men får mere saft og kraft, hvis det trækker nogle dage. Vi prøvesmagte i dag og den var rigelig stærk, hvis man som os, tog halv essens, halv cider. Du kan også blande hvidvin, hvid portvin eller hvid rom i. 





Manden har gået juleferie i dag, så her i eftermiddag har vi nydt et glas, serveret med en æbleskive og en kandisstang.

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Mange tak og i lige måde, Bella. Jeg glædes over din gavmildhed med kommentarer.

      Slet