lørdag den 9. maj 2015

Vilde heste på Langeland.


I går var vi til fødselsdag på Langeland. For ikke at skulle køre hjem midt om natten, havde vi lejet en ferielejlighed til at overnatte i. Det gav mulighed for at køre en tur ned til Sydlangeland, hvor jeg gerne ville se de vilde heste, som går i et 7 hektar stort indhegnet område ved Gulstav Strand og Dovns Klint. Det ligger helt ned på spidsen og er et skønt naturområde, ejet af Naturstyrelsen. Hestene er Exmoor ponyer. Der er ca 70 ponyer, fordelt på to flokke, med hver sin førerhingst og hoppe. De kaldes vilde, fordi de i det store hele passer sig selv og lever af det, de kan finde i området. Exmoor racen, mener man, er den race, der har den største lighed med de oprindelige vilde heste. Der er to afmærkede stier, man kan følge. En på 2,3 km og en på 5,3 km. De går begge to igennem indhegningen, den korte kun et kort stykke.







Vi gik et godt stykke inden vi så dem. Vi tænkte, at de nok havde søgt ly for regnen inde i den lille skov. Vi gik igennem en lille lund, og nåede frem til en lille åbning. Manden var gået lidt i forvejen og så stod han helt stille, for pludselig stod flokken lige foran ham. Jeg kom til og blev helt betaget af synet.



 7
Det øvrige landskab er også betagende og anderledes.












Det var en stor naturoplevelse. Ikke kun hestene, men også landskabet, fuglene, planterne, stranden og klinten. Jeg vil rigtig gerne tilbage en dag, det er bedre vejr og måske stå op sammen med hestene. Der er shelters i området ved parkeringspladserne, så det er bestemt en mulighed.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar