mandag den 6. april 2015

Brejning og de Kellerske anstalter.


For et stykke tid siden var jeg med en kollega på Kellers Park i Brejning. Vi var i spa, men da min kollega tidligere har arbejdet på en af institutionerne i Brejning gav hun mig en lille rundtur til de gamle Kellerske anstalter. De ligger i Brejning, i et smukt afgrænset område ned mod vandet og blev bygget på initiativ af den senere forstander professor Christian Keller. Han var den egentlige første organisator indenfor åndsvagforsorgen og så det som fornemmeste opgave skabe hyggelige omgivelser til de åndssvage. Han ville også gerne inddele de udviklingshæmmede efter evner graden af deres handicap, hvilket blandt andet medførte opførelse af beskæftigelseshjem for de drenge og piger, der ikke var intelligente nok til at gå i skole, og derfor skulle beskæftige sig med praktiske færdigheder. De kellerske anstalter var selvforsynende langt hen ad vejen og var et lille samfund i sig selv med vaskeri, kirkegård osv.
I det fine påskevejr kørte manden og jeg til Brejning. Ved hjælp af et rute, indtegnet på et kort, gik vi de fem kilometer og kom forbi alle de gamle institutioner, rundt ved den lille lystbådehavn og forbi sanseruten, som Vejle kommune har opført. Jeg kan desværre ikke huske alle bygningerne og deres funktion før og nu, men de fleste er privatejet. Foran hver bygning er der en lille infotavle, hvor man også kan også scanne en qr kode og komme ind på Kellers Minde hjemmeside, hvor du finder vandreturen, Den er bestemt værd at gå.













Turen går igennem Brejning by, til Marinaen og gennem den gamle dyrehave og skoven, hvor det meste nu er privatejet, forbi Hotellet og op i byen igen. Undervejs kommer man også forbi de nye institutioner for udviklingshæmmede.


I nyere tid er der også bygget en kirke.  Billeder og historien om kirken får I en anden dag, da kirken desværre lige var lukket, da vi kom derud i dag.
På Keller Portalen kan I læse mere om de Kellerske anstalter og historien bag. Den er ret så spændende og et unikt stykke historie i Danmark, som afspejler den måde, hvorpå vi gennem tiden har betragtet de udviklingshæmmede og generelt anderledes mennesker.

2 kommentarer:

  1. Dejligt inspirationsindlæg som nu er gemt, så jeg husker det til en dag hvor mig og min familie trænger til at blive luftet. Jeg synes det lyder som en spændende tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Line, tak for din kommentar. Dejligt, du har fået lyst til at at gå turen rundt og få lidt socialhistorie og en skøn naturoplevelse.. :-)

      Slet