mandag den 9. februar 2015

Kokos og chokolade i sund, skøn forening.

 
Kokos og chokolade i sund, skøn forening er måske så meget sagt. Ihvertfald den sunde påstand, men herhjemme prøver vi at sortere lidt i kalorierne og nyde noget ,som vi synes er kalorierne værd. Den her kokossnack er sund i den forstand, at det er rene råvarer, der er brugt. Kokosolie, kokosmel, hvid chokolade og 70 % mørk chokolade.
Jeg har fundet en opskrift på Pinterest, som jeg har tilrettet.


Opskriften kommer her:

1 dl kokosolie
2 dl kokosmel
50 gram hvid chokolade
100 gram god mørk chokolade.

I den originale opskrift er der honning og ikke hvid chokolade. Den opskrift finder du her hos Art And Kitchen.

Smelt den hvide chokolade og kokosolie. Det skal kun lige blive flydende.
Rør kokosmelet i, så det bliver godt fordelt. Beklæd en lille form ca 10x20 med bagepapir og hæld massen i. Tryk det godt sammen. Lad det køle af i køleskabet. Det skal være helt stift.
Smelt den mørke chokolade. Hæld halvdelen over kokosmassen. Lad det stivne igen. Hæld resten over og lad det stivne helt i køleskabet.
Nu skal massen skæres til snack.
Inden du skærer kokosmassen i små firkanter, er det en god idé at tage det ud af køleskabet. Brug en skarp kniv, så chokoladen ikke knækker.
Voila, en lækker sund kokossnack, som kan ledsage en kop kaffe og en god bog. Jeg er ved at læse Hr. Isakowitz´ skat. Den skal jeg anmelde for Plus Bøger.
Bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at spise dem alle sammen på en gang. 



Kokosolie kan købes lejlighedvis i almindelig supermarkeder og ellers i en Asiabutik.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar