søndag den 22. februar 2015

Forårsfornemmelser ude og inde.

I skrivende stund lover de nærmest snestorm  i morgen her i trekantsområdet, men jeg er en ukuelig forårsoptimist, så dagen i dag er blevet tilbragt udenfor med forårssysler. Der trængte til at blive ryddet op efter vinteren. Jeg fik fejet og ordnet og vinterkransen på døren blev fortrængt af en forårskrans.


En halmkrans er blevet bundet med mos så hele kransen er dækket. Jeg har gravet en lille klump erantis op, rystet en smule af jorden af og bundet dem på kransen med lidt ekstra mos. En lille fugl på toppen passer på kransen.

Her ude på landet vokser der masser af vintergækker i grøften. Efter endt havearbejde var jeg ude at plukke en buket og grave lidt op med løg. Jeg lavede en lille buket, som blev bundet tæt under hovederne. Da vintergækker nikker med hovederne, fandt jeg på at vende buketten om, så jeg rigtig kan nyde synes af blomsterne. Buketten fik bundet lidt gennemvædet mos rundt om stilkene og hængt op på skabet med hovederne nedad. De fine hvide nikkende hoveder ses nu tydeligt og buketten spreder så fint sin duft. En gang imellem skal den ned og mosset skal have lidt vand. Den holder ikke så længe, men nydes så meget mere.




Vintergækkerne med løg blev også vendt på hovedet og bundet i spiralform. På den måde kan den stå selv, når man vender den om. Forinden havde jeg skyllet jorden af og børstet løgene fine og rene. 
Buketten blev sat i en lille skål på fod, hvor der lige er plads til vand til rødderne. Denne buket holder helt til vintergækkerne er fuldt udsprungne. 




Jeg eksperimenterer også lidt med reder af alternativt materiale. Her er det en bogside, der er klippet i strimler og formet som en rede. Den idé skal lige afprøves lidt mere men indtil da ligger fuglen jo godt. 


Jeg ønsker Jer en dejlig uge, med eller uden sne. 

fredag den 20. februar 2015

Hr. Isakowitz´ skat. En boganmeldelse.

Jeg køber sommetider bøger hos Plus bog. Der har jeg tegnet et abonnement til 89 kr i mdr. Det giver mig mulighed for at købe helt nye bøger til halv pris. Man skal selvfølgelig købe nogle bøger for at man sparer noget, men det gør jeg også i perioder. Man kan jo dele abonnementet med nogen,  Plus bog har en facebook og der kan man sommetider " vinde retten" til at få en bog tilsendt mod at anmelde den. Det gjorde jeg med Hr. Isakowitz´ skat. Det er nok ikke en bog, jeg selv ville have købt, men jeg er faktisk ret glad for at have læst den. 


Hr. Isakowitz´ skat, skrevet af Danny Wattin, handler om Danny, der sammen med sin far og søn kører til Polen for at finde oldefaderen Hr. Isakowitz´ skat. Da den jødiske familie i 30´erne var tvunget til at forlade deres hjemby Marienwerden, gravede oldefaderen efter sigende alle sine værdigenstande ned på grunden ved den herreekviperingsbutik, de ejede. Det er også næsten alt det, Danny ved om sit fædrene og for den sags skyld også sit mødrene ophav for ingen i familien har rigtig villet fortælle noget om fortiden, men historien om skatten går igen. På foranledning af sønnen Leo beslutter Danny sig for rejse til Polen for at finde skatten og inviterer sin far med.
Undervejs får vi fortalt historien om hvordan de to jødiske familier i 30´erne bliver tvunget til at efterlade alt, hvad de ejede og rejse væk. Nogen ender i Sverige, andre i Argentina. Jødeforfølgelsen, de vilkår, de kom til Sverige på og tilværelsen i Sverige, er grufulde historier om familier, der på trods, formår at få skabt sig en tålelig tilværelse. Der er en mangfoldighed af personligheder i familien, hvis handlinger og væremåder Danny undervejs kommer til at forstå.
Det, der fylder lige så meget på rejsen er de tre generationers indbyrdes relationer. Danny og faren skændes og diskuterer konstant og har tilsyneladende meget forskellige værdier og bogen er fuld af underholdende dialoger
Jeg kan godt lide den måde, hvorpå historien bliver fortalt på tre planer. Der er de almene historiske fakta om jødeforfølgelsen, Krystalnatten og livsvilkårene i datidens Polen og Tyskland. Dernæst den indvirkning begivenhederne havde på Dannys fædrene og mødrene ophav og til sidst hvordan det påvirker Danny og faderens relation i dag. Det giver historien et godt flow.
Tonen i bogen er  til dels munter og nøgtern, men tag ikke fejl af den muntre tone. Der ligger også en tone af alvorlighed, moralske værdier og medmenneskelighed, der opsummeres af mormoren, der var møgforkælet som barn. Hun siger til Danny:

” Med sådan en opvækst tænker man ikke så meget og når alting ramler, bliver ens verden totalt ødelagt. Det er derfor jeg er blevet så hård og det er derfor jeg synes, at andre også godt kan anstrenge sig lidt mere her i livet. Det er ikke svært og man skal ikke kunne alt for at kunne leve. Men man skal være menneskelig. Man skal være et "mensch”

Hvorvidt de finder en skat, skal ikke afsløres her, men Danny får i hvert fald en moralsk skat med hjem. En forståelse for sin familie, både den nære og den fjerne. Han får også en kærlighedserklæring fra sin far. Som han selv siger: 

….det er tvivlsomt om vi nogensinde kommer til at forstå for de værdier, vi vælger at leve efter, men det er måske heller ikke så vigtigt. For vi støtter og elsker hinanden og det er måske alt hvad man kan forlange af et andet menneske. Når bare man husker en gang imellem at tage en dyb indånding.


Læs bogen for at få viden om jødeforfølgelse fra en lidt anden vinkel, men også for at få høre om hvordan Sverige modtog jøderne, der kom fra Polen og Tyskland. Læs også bogen skildringen af et fader-søn forhold, der er beskrevet muntert og kærligt. 

Bogen er udgivet på Politikens Forlag, 2015 og er på 234 sider. 
For en god ordens skyld, så får jeg ikke noget for denne anmeldelse, udover bogen. Anmeldelsen er lagt op på Plus Bog´s hjemmeside, men jeg tænkte den også godt kunne komme her. 

søndag den 15. februar 2015

Hjemmelavede flødeboller og en nem isdessert.

I går var det som bekendt Valentins dag. Jeg kan bedre lide svenskernes navn "Alle Hjärtens dag". Det er lidt tilfældigt om vi fejrer denne dag. I år faldt den tilfældigvis sammen med en frilørdag, så vi blev enige om at god mad måtte være måden at fejre den dag på.
Manden kom nem om ved hovedretten. Den bestilte han ude i byen.
Jeg skulle finde på en dessert og da jeg længe har villet prøve at lave mine egne flødeboller, blev desserten en isanretning med flødebolle.

Jeg brugte Summerbirds opskrift. Der er bunden af marcipan, så det skal man selvfølgelig lige have hjemme. Derudover skal bruges glukosesirup, som kan købes i Føtex. Resten er æggehvider, sukker og chokolade i rå mængder. Jeg valgte også at tilsætte lidt lakridssirup til nogen af mine boller. Enkelte fik også lidt hakket pebermyntestænger.
Summerbirds opskrift finder du lige her. Vær opmærksom på det er en pæn stor portion.  En af mine venner på facebook gav mig det råd efter at have lavet første portion, at man kan bage bund og skum en lille smule. Så holder de faconen og er nemmere at overtrække med chokolade.




De chokoladeovertrukne og afkølede flødeboller blev anrettet sammen med et kugler af en god flødeis. Nogle af dem havde jeg rullet i hakkede nødder, chokolade og lidt knuste makroner. Man kan også skære is i stænger, som rulles i smulderet og servere dem sammen med en karamelflødeskum. Her nøjedes jeg med den ren flødeskum, som blev arrangeret i et lille bæger, drysset med lidt af smulderet fra isen og pyntet med en chokoladestjerne. Til sidst tegnede jeg to hjerter med flydende chokolade, som jeg havde hældt i et cornet. Et cornet er et lille kræmmerhus, foldet af madpakke/bagepapir.




Det største arbejde lå i at lave flødebollerne, men man kan jo vælge at købe nogle
 "delikatesseflødeboller". Alt det andet er hurtig arrangeret og ser flot ud, anrettet på en fin tallerken. Her er det en Villeroy & Boch New Wave tallerken. Jeg har kun to, men kunne godt tænke mig nogle flere.


lørdag den 14. februar 2015

Vintergæk er brudt af mulden....





Vintergæk er brudt af mulden,
       brudt af mulden,
kækt erantis trodser kulden.
Spurven solforrykt i sind
tjipper i en nøgen lind.
Solet smiler husfacader
gennem lange, lyse gader.

Johannes V Jensen skrev i 1926 digtet " TIdlig Vår". Ovenstående er første vers i det livsbekræftende digt, som er i Højskolesangbogen. 
Selv om solen ikke var så meget fremme den anden dag, hvor jeg var ude med kameraet og skyde lidt forår, så følte jeg alligevel et varsel om Vår og lysere tider. Det spirer og gror derude. 
Jeg fangede erantis og vintergæk med makroobjektivet. Ville gerne have haft lidt mere lys, så jeg kunne have øget lukketiden og dermed mere øget skarphed, men der kom da noget fint ud af det alligevel.






Jeg plukkede erantis og vintergækker med ind og eksperimenterede lidt indenfor. 






Vidste du at vintergækker hedder snowdrops på engelsk, snödropper på svensk og snøklokker på norsk mens erantis i følge danskeblomster.dk på engelsk hedder Winter Aconite, på svensk WIntergäck og på norsk vInterblom.


Efter at have brugt blomsterne som modeller, blev de sat i mine fineste krystalvaser og pynter nu på bordet i et par dage. 

fredag den 13. februar 2015

Manual til spisning af fastelavnsbolle.


Pædagogisk manual til spisning af Lagkagehusets fastelavnsbolle:

Bollen mødes med optimal nærvær og nydelse.
Skær forsigtigt et stykke af bollen, så alle egenskaber og kompetencer bibeholdes hele vejen.
Vend hver bid langsomt i munden.
Tyg forsigtigt så alle smagsnuancer af Sarah Bernardcreme, hindbær, fløde og kage spredes og udvikles, for dernæst at forenes i zonen for optimal nydelse.
Efter hvert bid evalueres smagen, så hvert trin i nydelsen registreres.
Husk at sikre dig at alle løse ender er samlet op fra tallerken, ske og læber.
Efter endt spisning sættes smag, struktur, konsistens og nydelse ind i et skema og den endelige evaluering af både proces og produkt kan finde sted.
Konklusion:

DEN SMAGTE F..... GODT OG VAR ALLE KALORIERNE VÆRD.


mandag den 9. februar 2015

Kokos og chokolade i sund, skøn forening.

 
Kokos og chokolade i sund, skøn forening er måske så meget sagt. Ihvertfald den sunde påstand, men herhjemme prøver vi at sortere lidt i kalorierne og nyde noget ,som vi synes er kalorierne værd. Den her kokossnack er sund i den forstand, at det er rene råvarer, der er brugt. Kokosolie, kokosmel, hvid chokolade og 70 % mørk chokolade.
Jeg har fundet en opskrift på Pinterest, som jeg har tilrettet.


Opskriften kommer her:

1 dl kokosolie
2 dl kokosmel
50 gram hvid chokolade
100 gram god mørk chokolade.

I den originale opskrift er der honning og ikke hvid chokolade. Den opskrift finder du her hos Art And Kitchen.

Smelt den hvide chokolade og kokosolie. Det skal kun lige blive flydende.
Rør kokosmelet i, så det bliver godt fordelt. Beklæd en lille form ca 10x20 med bagepapir og hæld massen i. Tryk det godt sammen. Lad det køle af i køleskabet. Det skal være helt stift.
Smelt den mørke chokolade. Hæld halvdelen over kokosmassen. Lad det stivne igen. Hæld resten over og lad det stivne helt i køleskabet.
Nu skal massen skæres til snack.
Inden du skærer kokosmassen i små firkanter, er det en god idé at tage det ud af køleskabet. Brug en skarp kniv, så chokoladen ikke knækker.
Voila, en lækker sund kokossnack, som kan ledsage en kop kaffe og en god bog. Jeg er ved at læse Hr. Isakowitz´ skat. Den skal jeg anmelde for Plus Bøger.
Bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at spise dem alle sammen på en gang. 



Kokosolie kan købes lejlighedvis i almindelig supermarkeder og ellers i en Asiabutik.


søndag den 8. februar 2015

3600 hamaperler


Så mange perler gik der til min græskinspireret perleflise. Det startede egentlig bare med lidt mønsterleg, men pludselig så det meget blåt og græsk ud
Jeg googlede græske mønstre og fandt nogle traditionelle græske borter som jeg forsatte med. Tilfældigvis har Føtex og Bilka haft Hamaperler på tilbud til en femmer for en pose, og det var heldigt, for der går rigtig mange perler til. Jeg er gået til og fra arbejdet i fjorten dage, men det har nok taget i alt 10 timer at lave den. Det lyder af meget, men det er helt meditativt bare at sætte den ene perle efter den anden på.


Her er jeg lige ved at være færdig og som du måske allerede har opdaget, så endte den ikke helt sådan. De mørkeblå perler i centrum ville simpelthen ikke smelte sammen ved strygningen. Jeg havde aldrig før prøvet at stryge så stor en perleplade og var ret spændt på om det kunne lykkes. Bortset fra de mørkeblå perler, som jeg så måtte udskifte, så lykkedes det. Det krævede en god portion tålmodighed og omhyggelighed at få 3600 perler til at hænge sammen. Det var lidt svært at få den af, men ved hjælp af en bred skarp kniv, fik jeg den hel af og kunne efterstryge lidt. Nu er den lagt i pres, så den kan blive helt flad.
Jeg glæder mig til at hænge den op i mit kreative værksted.


lørdag den 7. februar 2015

Påskeliljetræ.




Jeg købte årets første påskeliljer i går. 16 kr for to bundter. Påskeliljer, synes jeg, er smukkest når de bliver bundet som et træ. 
Man binder dem i spiralform, hvor hovederne lægges tæt sammen. Herefter binder man med en snor ret stramt under hovederne. 
Med en skarp kniv skæres stilkene fuldstændig lige over. Det er til sammen med spiralformen, det der gør, at påskeliljetræet kan stå. 
Lidt vand hældes i en fladbundet skål og træet sættes i. Spred stilkene så påskeliljetræet står stabilt. Man kan lade det stå nøgen i skålen eller som jeg har gjort lægge lidt mos om. Bark stykker eller de populære vandperler kan også bruges.  Vandperler er jeg dog ikke så vild med.
Voila, et påskeliljetræ. 

fredag den 6. februar 2015

En tidlig morgen for to år siden.

En tidlig morgen klokken kvart over seks for to år siden ringede min mobil. Jeg havde rådighedsvagt på arbejdet og lå og sov. Det var personalet på min mors plejehjem, der ringede. Jeg er ked af at måtte fortælle dig, at jeg fandt din mor død i sengen her et par minutter over seks, sagde nattevagten. Det varede lidt inden ordene trængte ind, men jeg fik da spurgt til hvordan og hvorledes og efter at fået samlet mig lidt fik vi aftalt at jeg kontaktede mine søskende og så kom vi sammen og " ordnede" det hele, sådan der ved halv ni tiden.

Jeg var jo alene på vagten indtil vores morgenhjælp kom klokken syv, så kunne ikke rigtig forlade mit arbejde. Jeg tror også, jeg havde brug for at fordøje beskeden inden jeg skulle se min mor og jeg havde nok heller ikke lyst til at gøre det før end vi alle sammen var samlet.

Nu her to år efter, aner jeg egentlig ikke, hvordan jeg fik vækket børnene og sammen med morgenhjælpen fik dem sendt i skole. Hun spurgte selvfølgelig, om jeg ikke ville afsted med det samme, men jeg blev og fik børnene sendt afsted. Det mest kørte nok på rutinen, men jeg mærkede også at jeg bare havde brug for at starte dagen, som den skulle have været startet.

Ved 9 tiden var vi alle samlet på plejehjemmet. Vi ventede på hinanden, så vi sammen kunne ind og sige farvel til min mor. Alle hendes børn, svigerbørn og børnebørn og de af hendes søskende der boede tæt på, kom også. Udover et fælles farvel, så gik de af os, der ville, efterfølgende ind og sagde farvel på den måde, vi nu hver især havde lyst til.
Vi blev på plejehjemmet nærmest hele dagen. Vi hjalp til med at ordne hende, talte med lægen og bedemanden og til sidst sang vi hende ud. Det sidste var en smuk og stærk oplevelse, erindrer jeg.
Det var en surrealistisk, men på mange måder også en god dag. Det, at vi var sammen hele dagen og fik etableret en form får fællesskab i forløbet, var givende. Et fællesskab, der ikke altid er tilstede i travl hverdag, hvor vi har hver vores liv.
I løbet af dagen tog jeg en del billeder af min mor. Morbidt og makabert, vil nogen nok mene, men det var det, der føltes rigtigt for mig på det tidspunkt. Efterfølgende har jeg slettet dem alle, på nær et, som jeg har på computeren. Jeg har ikke brug for at kigge på, det men jeg har brug for at vide, at det er der.

Det er svært at fatte, der allerede er gået to år. To år, hvor solen er stået op mange gange. Ligesom den gjorde i morges, som var en fantastisk smuk, frostklar morgen, som jeg måtte stoppe op for at forevige med mobilen, på vej til kursus. En solopgang, der var min mors  to års dødsdag værdig.


Tiden mildner sorgen, siges det. Og det er nok rigtigt, langt hen ad vejen. Det var ret svært at mestre at hun var helt alene, da hun trak vejret for sidste gang, men  jeg trøster mig med at lægen sagde, hun sandsynligvis ikke har mærket så meget.
Der er stadig tidspunkter, hvor minderne om min mor kommer frem. I sommer, da vi var i Frankrig, var der en nat, hvor både manden og jeg drømte om vores respektive mødre og vågnede med tårerne i øjnene. Jeg kan stadig blive ked af, at hun fx ikke kan få at vide at min yngste endelig er kommet på seminariet. At hun ikke nåede at blive oldemor. At jeg ikke kan se hende gå amok i skrabelodder, som var noget, hun var rigtig glad for. At jeg ikke kan plukke blomster i haven til hende.
Hun er her heldigvis i minderne, på billederne, i vores sind og i os selv.