søndag den 4. januar 2015

Vintersolen danser.

Førend jeg viser det andet tilbageblik fra 2014, har jeg lige nogle andre billeder, jeg gerne vil dele med Jer. Lørdag var jeg på fotokursus. Kurset var for begyndere, og selv om jeg ikke helt er nybegynder, lærte jeg noget om fokusering. Det har indimellem drillet mig, men jeg fik nogenlunde styr på det. Udover den lærdom gav kurset mig lysten til at komme ud og fotografere smukke ting i naturen. Den sidste måneds tid har jeg mest fotograferet til decembers kreakalender og mest indenfor, så det var herligt at komme ud. I dag dansede vintersolen, så det har jeg forsøgt at fange.








Det er udfordrende at fotografere hvidt op imod solen i forhold til at fokusere, så det var en skøn udfordrende opgave. Bladet er et blad fra en amaryllisblomst, som jeg havde klippet af og egentlig smidt ud, men opdagede så, jeg havde tabt et blad på terrassen. Bladet lå og glimtede med dråber som juveler.
Efterfølgende er der så mange muligheder mht beskæring og valget imellem farve og sort/hvid, så I har fået lidt af hvert.
Jeg kunne ret godt tænke mig at vide, hvilket et, I bedst kan lide.





Jeg var ude at løbe idag, for første gang i halvanden måned. På løbeturen så jeg nogle fantastiske frøstande, som dansede i vintersolen. Da jeg havde fået pusten og kølet lidt af, fandt jeg kameraet frem og gik tilbage.
Her var det, udover modlyset, blæsten, der udfordrede, så lukketiden måtte højt op for at få billedet nogenlunde skarpt.
Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvilket et, I bedst kan lide af disse billeder.

7 kommentarer:

  1. Jeg har kigget billederne flere gange, de fascinere mig. Jeg kan ikke sige hvilket billede af blomsterbladet som er bedst., men jeg er vild med det allersidste billede af frøstandene. Det minder mig om sommer, vand og frisk vejr. En hel speciel stemning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Line. Ja, det kunne godt ligne en frøstand, der stod og svajede på en strand. Lyset er specielt i det billede.

      Slet
  2. amarylisbladet foto nr 3 er vildt fascinerende med fokus på den lille grønne stilk og resten helt sløret....vildt flot! Jeg blev med det samme fanget af dette foto.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din mening, Lisbeth. Lige præcis det billede, er også et af mine favoritter. Det er utroligt hvor meget, det betyder for et billede, hvor fokus ligger.

      Slet
  3. Min favorit af farve billederne er nr. 3. Dejligt med så lille et fokus punkt.

    Af de S/h er jeg vild med det første. Det er svært at fange, og virker nærmest transparent.
    Det er også sjovt at have fokus i midten af billedet. Hvor du så får billedet bygget op med en sløret forgrund og baggrund og midten står skarpt.

    SvarSlet
  4. Jette, Billedet med det lille fokuspunkt, som du omtaler, er taget med mit makroobjektiv, som jeg fik i sommer. Alle amarylisbillederne er taget med det. Det er jeg stadig ved at lære at bruge og jeg
    udfordres, men det er spændende. Jeg tog vel omkring 75 billeder, alle forskellige. Det er fantastisk som farverne og fokus kan skifte, bare man flytter sig et par centimeter. Tak fordi du gav dig tid til en kommentar.

    SvarSlet
  5. Skønne billeder vi har svært ved at vælge et enkelt 😉😉 Gunnar glæder sig til landskabs billeder

    SvarSlet