torsdag den 25. december 2014

Julens overflod til fuglene.


I tirsdags var jeg ude at handle det sidste og var blandt i Superbrugsen. En af de Superbrugs, som holder lukket i juledagene. Derfor havde de sat en masse varer ned. Blandt andet pigeonæbler. En bakke på 750 gram for 5 kr og så var de endda økologiske, så der røg tre bakker ned i kurven. Nogen af dem blev spist juleaften, og andre har jeg brugt til at forkæle fuglene lidt.
Jeg har trukket æbler på et stykke hegntråd med lidt kristtjørnblade imellem og herefter formet det til en ring og pyntet med en bastsløjfe. I mine gemmer fandt jeg et jernspyd, som også fik æbler på og sat ned i en krukke. Æbler er så dekorative, og særligt ude i haven, i krukker og kurve, hvor de holder længe, hvis ikke de får hård frost.


Jeg kom i tanke om, at jeg i et Frihusprogram havde set én trække æbler på en renseribøjle. Da jeg googlede det, kom jeg dog til Sif Orellanas blog , hvor der er en glimrende forklaring, hvordan man gør.  Jeg havde nogle bøjler, som jeg på et tidspunkt har købt i Søstrene Greene. De blev fundet frem, klippet over med en bidetang og æbler blev trukket på. Jeg fik manden til at lave et ombuk, så bøjlen kunne lukkes. Toppen fik lidt pynt i form af en granbuket på hver side og en bastsløjfe. Som Sif skriver, kan man også bruge boller. Så hvis I ikke får spist op her i juledagene, kan det komme fuglene til gode og det endda på en dekorativ måde.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar