mandag den 13. oktober 2014

Et vævet vægtæppe.




Der er dukket rigtig mange vævede vægtæpper op rundt omkring hen over sommeren. Blandt andet hos leizyb på instagram. Hun kreerer nogle rigtig fine vægtæpper, som hun også sælger.
Jeg er hoppet med på trenden og har forsøgt mig med et lille vægtæppe i grønne nuancer. Der kunne godt lægges lidt mere akkuratesse i at få det monteret pænt, men lige nu hænger det i entreen og lyser op sammen med de andre grønne ting derude.
Jeg har brugt en gammel trækasse, som jeg har banket søm på. Andre køber børnevæve, som du kan finde i genbrugsen. Andre igen vikler trendsnoren omkring en træramme.
Jeg har også forsøgt mig med hængende " løkker". I stedet for at væve op og ned, så klipper man nogle snore som foldes flerdobbelt og så trækkes rundt om trenden.  Svært at forklare men jeg har fundet en vejlending, der viser hvordan, man kan væve et vægtæppe.


Vejledningen finder du her. Jeg så den først da jeg var færdig med mit tæppe. Det ser lidt nemmere ud på sådan en ramme end på min trækasse.
Du kan også blive inspireret på Pinterest, så find bare garnresterne frem og gå i gang. Jeg er bestemt ikke færdig med at afprøve nye ideer osv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar