søndag den 3. august 2014

Sarlat-la Canéda




Sarlat-la-Canéda er en smuk gammel middelalderby i Dordogne. Dens historie går helt tilbage til 800-tallet, hvor benidicterordenen etablerede et kloster i byen og efterfølgende refererede direkte til den romerske kirke. Byen har gennem tiden været under skiftende herredømme og religion. Bla kom den i 1360 som en følge af 100 års krigen på engelske hænder indtil franskmændene ti år senere fik jaget dem på porten igen. Byen er velbevaret og smuk med snørklede smalle , nærmest labyrintiske gader, med en blanding af turistbutikker og hverdagsbutikker. Midt i det hele ligger katedralen, som i forskellige stilarter er blevet udbygget, så den nu både har gotiske og romanske dele. Bagved katedralen er der et udendørs teater, som i sommermånederne viser middelalderlige stykker.  De seneste 30 år er bykernen restaureret og byen har fået nogle fine udmærkelser.  Le Plus Beaux Detour for at være værd at besøge og samtidig er den kommet på UNESCO´s liste over Verdens Arv.
Vi nød en hel dag i byen. Der var liv og glade dage med artister, kunsthåndværk, åbne gallerier og fortovscaféer ,hvorfra vi kunne sidde og betragte det franske liv, samtidig med vi overvejede hvilke kulinariske fristelser vi skulle falde over.
Vi brugte en del tid på at gå rundt og lede efter et udkigstårn, som vi havde set, men vi kunne simpelthen ikke finde det. Det var der og så var det der ikke. Pludselig gik det op for mig hvorfor. Det var nemlig en glaselevator, bygget inde i katerdralen. En af Frankrigs mest kendte arkitekter Jean Nouvel er hovedmanden bag restaureringen af  Saint- Marie katedralen og han fandt på glasudsigstelevatoren. Den stiger op over kirketårnet og fra den får man et 390 graders view og byen og det omkringliggende landskab. Vi nåede det dog ikke, men fandt i det mindste ud af hvordan det hang sammen.




















Ingen kommentarer:

Send en kommentar