lørdag den 31. maj 2014

Tall Ship i Fredericia.

I denne weekend er der Tall Ship i Fredericia. Tall Ship er noget, som Fredericia vil satse på at få til byen hvert år og har ansat projektmedarbejdere til formålet. Det er har der været megen diskussion om. Altså, hvorvidt kommunen skulle bruge penge på at få arrangementet til byen.  Den lader vi lige ligge og konstaterer blot, at Tall Ship er der lige nu.
 Manden og jeg tog derind og vi nød de smukke skibe med mulighed for at komme ombord. Vi blev også fristet af de lækre boder, både lokale og internationale, så vi til tider kunne drømme os frem til Frankring, hvor markeder er en fast del af ferien. Vi nød også at slentre rundt og kigge på aktiviteter for store og små og lyttede til musik på havnen. Vi blev forskrækket af kanonslagene og af klokkeslagene på skibene, der ringede vagtens glas. Vi hilste på venner og bekendte og fik filmet og taget en masse billeder.





Boderne fristede virkelig og med hjem kom et kilo hollands goudaost, økologisk lakrids og italiensk nougat, som skal nydes til aftenkaffen.



Jeg er vildt fascineret af det grafiske udtryk, som alle masterne og rebene fik mod den blå majhimmel.






Man kunne købe sig til en sejltur med et af de gamle skibe. Det gjorde vi dog ikke men nøjedes med at kigge.








Tall Ship fortsætter i morgen søndag, Der er åbent fra kl 10-14, så du kan nå at se, hvis interessen skulle være der. Adgang til alle tre dage, koster 50 kr.

4 kommentarer:

  1. Hvor fine billeder og kanon god måde du fortæller det på. Som man næsten selv havde været og oplevet det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne-Mette. Der var også meget at opleve og taknemmelige motiver.

      Slet
  2. Skønt at du vil dele pragtfulde billeder med os ... Vi nyder din side

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Karen. Jeg er kun glad hvis andre synes om mine billeder.

      Slet