mandag den 3. februar 2014

Kasserne på væggen.

Kan du huske min kassekalender. Inden den kom op, havde jeg en billedvæg, der fyldte hele vægstykket ud. Det troede jeg ville være pænt, men det var alt for meget. For meget visuel støj. Her, efter at jeg har brugt kasserne som kalender, er de blevet hængende. Egentlig var det meningen at kasserne skulle ned igen, stykket skulle spartles og males, så der var et frisk mymalet lærred at arbejde med. Men kasserne hænger der endnu. De støjer ikke så meget som billederne, selv om de nu er dekoreret med ting og sager med minder. Minder som sønnernes første par sko, min mors messingfugle, min svigerfars træudskårne fisker, topfiguren fra sølvbryllupskagen, en stykke bredt hvidt silkebånd fra min brudekjole, den stores gipshånd, en orange glashest fra Venedig, som sønnen havde købt på den tur til Udinese, som han fik i præmie, da han gik med aviser, en Darlarna hest, købt på en skøn sommerferie i Sverige osv.




Kasserne kan vi se fra sofaen og det er lige nu hyggeligt at kigge på tingene og mindes de forskellige ting.  Jeg er dog ret sikker på at når energien en dag er der, kommer de ned og stykket bliver malet. Jeg overvejer at sætte de mindste tæt sammen på midten af væggen, udvælge de kæreste ting og så hænge lidt billederne op udenom. Måske nogle af Jer har nogle ideer til at genbruge kasserne. I må rigtig gerne skrive dem i kommentarfeltet.

4 kommentarer:

  1. Måske kasserne i hvid. Sætte dem tæt sammen så de danner en aflang reol tæt ved gulv. Så er der plads til lidt billeder ovenpå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var da en idé. Tak for den.

      Slet
  2. Jeg tror at det vil være mere roligt hvis kasserne blev sat tæt sammen uden for mange mellemrum , så de ikke fylder hele væggen. Nøj hvor er jeg misundelig på samling af kasser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar Line. Egentlig var min oprindelige idé også at de skulle have siddet tæt sammen, men manden fik opgaven at hænge dem op. Troede jeg havde " instrueret" men han havde sin egen vilje og egentlig endte jeg med at blive okay tilfreds med det. Tror min plan lige nu er at alle kasserne kommer ned, væggen males og de små kommer op, tæt samlet ca på midten og så med billeder udenom. Dvs, så mangler jeg et sæt, da jeg tror det bliver pænest med 3x3. SÅ er det heldigt at Tina Dalbøge har fået dem hjem igen. :-)
      Resten af kasserne tror jeg bliver til et kassetårn, der samles med kraftige klemmer eller en stårwire. Så kan jeg jo hvis jeg får lyst, bruge dem alle samlet igen.

      Slet