tirsdag den 11. februar 2014

Det er svært at vælge....



 
 


I marts og april skal fotoklubben have en udstilling på mit arbejde, Center for Høretab. Vi er en 10 stykker, der skal udstille.  Jeg har været af sted et par gange for at få afprøvet noget nyt. Ikke alt er lykkedes, og vejret drillede undervejs. Nu har jeg været ved at vælge ud blandt nyt og gammelt materiale og det er godt nok svært. Et billede skal jo gerne være smukt, men det må også gerne være noget andet, ikke kun for mig, men også for andre. Vække nogle følelser, røre ved noget, vække nogle minder eller endda provokerer.
Jeg fotograferer ikke så ofte portrætter. Mine billeder af mennesker er ofte spontane. Jeg er nok mere hverdagsfotografen, der fanges af noget smukt, nogle linjer, lys og former. Og så fotograferer jeg selvfølgelig meget til bloggen her.
Billederne her ovenover valgte jeg ikke. Jeg synes, de er smukke, men de passede ikke helt til det format, vi har valgt for at sætte lidt struktur på udstillingen. De passede heller ikke rigtigt til de øvrige. Billedet med korset, var jeg tæt på at tage med, men pludselig synes jeg, det var alligevel for kedeligt. Hmm, jeg kan nå at vælge om til i morgen kl 9.00.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar