fredag den 24. januar 2014

Fototur til Houens Odde

På denne klare kolde, men dejlige solrige dag havde jeg ellers lagt planer for dagen. Men solen, lyset og den blå himmel lokkede så jeg greb kameraet, tog det varme tøj på og kørte en tur til Houens Odde. Jeg kunne måske være heldig at få nogle billeder med hjem, som kan bruges til en udstilling med fotoklubben til marts/april i år. 
Houens Odde ligger imellem Kolding og Middelfart, imellem Gudsø Vig og Eltang Vig med kig til Kolding Fjord og øerne Kidholmene med et rigt fugle og dyreliv. Det er skøn natur med skov, lidt marker og havet, ikke mindst. Spredt ud over det meste af Houens odde ligger et stort internationalt spejdercenter med hytter, shelters, aktivitetspladser og andre synlige spejderelementer.  Hele odden er ejet af KFUM spejderne, men er som sådan frit tilgængelig under hensyntagen til spejderaktiviteterne. Bestemt et besøg og en vandretur værd. Du kan læse mere om Houens Odde her.  

Her følger en billedserie fra turen idag. Jeg har valgt sort/hvide billeder, da jeg synes, det bestemt fangede kulden, lyset og stemningen, da jeg gik helt alene rundt derude. Tænker der godt kunne være noget brugbart til en udstiling. Hvad synes I? Hvilket et kan I bedst lide og hvorfor?



















9 kommentarer:

  1. Jeg syns den sidste med anden.
    Den er helt klar i focus. Man kan se kulden, og at trods kulde og Frost, den er okay. Edderdun. ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne-Mette, havde på fornemmelsen, du ville vælge det. :-)

      Slet
    2. Har ellers set et tv program hvor professionelle skal vælge billeder der er gode. De billeder der viste liv i billedet vandt. ��

      Slet
  2. Jeg synes det med de glatte overisede sten er fantastisk!

    SvarSlet
  3. og broen mellem siv - det er helt minimalistisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar Lisbeth. Det med broen, kan jeg også godt lide. Det er ihvertfald en stærk kandidat til at blive valgt til udstillingen.

      Slet
  4. HOV!!! Her har jeg skrevet en kommentar, men den er pist væk. Det sker altså tit for mig. ØV.

    Nå men det jeg ville sige var at det må have været en fantastisk tur. Man kan se på billederne at det er et sted med en helt særlig stemning. Mit yndlingsbilled er Anden. Er billedet sådan eller har du skåret det lidt til? Hvis det sidste er tilfældet ville jeg måske prøve at se om jeg kunne lokke for spejlingen under anden. Det kunne man måske godt få noget fint ud af, men den er også skøn som den er.

    Broen der fører til træet er et klassisk billed -- også fint.

    Endeligt har jeg kikket og kikket på landskaberne med søen og jeg tror ikke selv jeg ville have valgt at lave dem i sort-hvid. Blå frost himmel og hvide isformationer er noget af det flotteste der findes og den kontrast synes jeg lidt mistes når det er i gråtoner alt sammen. Nå men jeg er jo også et årstidsmenneske der godt kan lide farvebilleder fordi de viser årstiderne klarest.

    Endnu engang: det er super fine billeder og man kan rigtigt se hvordan du er gået på opdagelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fine brugbare betragtninger, Marina. Tak for det. Det med anden, har jeg beskåret lidt, så tror lige , jeg kigger på det igen og ser om spejlingen er synlig. Der var flere af bilederne som jeg var ved at lave i farve, men for ensartethedens skyld. valgte jeg at lave dem alle i sort/hvid. Himlen var flot den dag, I den sort/hvid udgave med øget kontrast, synes jeg lysspillet kom bedst frem. Jeg kigger dem lige igennem igen og ser hvad øget kontrast i farveudgaven giver. Jeg er glad for at du tog dig tiden til at kommentere på billederne. Hvis du kommer på Kolding egnen med din familie, skulle du prøve at lokke dem med derud.

      Slet