onsdag den 29. januar 2014

Briller.


Jeg har været ved optikeren idag. Det er to år siden, jeg sidst fik taget en synsprøve. Den viste da også, at det i den grad var nødvendigt med nye briller. Så tror da f........, jeg ikke kan se at tråde nålen på symaskinen eller finde hullet i perlen.

Meeen hold op hvor er det altså svært at vælge briller. Når jeg har prøvet fem par, kan jeg ikke længere se forskel eller huske dem fra hinanden. De par gange, jeg har fået nye briller, er jeg endt med at vælge de allerførste, jeg prøver og det gjorde, jeg så også idag. De ligner lidt de gamle her ovenover, men er lidt mere markante i stellet. Det andet par blev lidt mere fancy, så der er lidt at skifte med. ( Og her skal der ikke komme nogen kommentarer fra familie og kolleger om at jeg aldrig kan finde mine briller eller at de altid er fedtede, som på billedet).

Nu venter jeg bare på at få besked om at de er færdige, så jeg ikke behøver hente manden, hver gang, jeg skal have trådet symaskinen.

Hvordan vælger du briller? Har du dem hjemme i udvalg, eller tager du også bare en hurtig beslutning?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar