mandag den 9. december 2013

9. december. Varm kakao med et tvist.


 9, december trænger vi til noget varmt og godt. Varm kakao med flødeskum er altid et hit. I år har jeg prøvet at give cacaoen et tvist.  Kakao med pebermynteflødeskum og kakao med lakridsflødeskum.



Du laver din kakao, som du plejer. Jo bedre kakaopulver, du bruger, jo mere velsmagende er slutresultat. Du skal derudover bruge 1/4 dl fløde, pebermyntestokke,  lakridssirup og lakridskrymmel/tern. Pisk 1/4 dl fløde til skum. Del portionen i to. Et par pebermyntestokke knuses i en pose med en kødhammer. Gem to stokke til at bruge som rørepind. Pebermyntekrymmelen vendes i  den ene portion, gem lidt til at drysse på toppen. I den anden portion vendes lakridssirup, ca en spiseske, forsigtigt i.


Hæld den varme kakao op i en kop/cafeglas. Put en ordentlig skefuld pebermynteflødeskum på toppen, drys lidt pebermyntekrymmel oven på og hæng stokken på kanten.


Den anden kop får en skefuld lakridsflødeskum og der drysses med lakridskrymmel på toppen.
Vil man yderligere spice kakaoen lidt op, kan man tilsætte spiritus. Til pebermyntevarianten passer fx Créme de Menthe og til lakridsvarianten fx Pernod, Pastis eller "Små Grå".
Velbekomme.

Glædelig 9. december.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar