torsdag den 29. august 2013

Var det noget med et nyt hovedgærde Fru bognørd og Hr tekniknørd?

Jeg er faldet over nogle fabelagtige fantastiske hovedgærde, som nok de færreste har. Men som den bognørd og ordsamler, jeg er, ville det her hovedgærde passe præcis til mig, hvis det ikke var fordi, jeg altså har skråvægge i soveværelset.


Et hovedgærd af bøger. Så kan man jo altid lige læse et par sider.!


Eller hvad med et hovedgærde af  en billedecollage formet som et hjerte. Det er da kært og smart på samme tid.


Eller den mere maskuline til tekniknørden. Måske ikke så elegant, men bestemt anderledes.

Alle billederne har jeg lånt hos Stylemotivation, hvor du kan se mange andre spændende hovedgærde.


onsdag den 28. august 2013

Stoleopgradering eller hvordan ballerne får bedre betingelser.

Vi har længe ønsket os nogle andre spisebordstole i stedet for de gamle smalle træstole, vi har "besat" de sidste mange år. Stor var lykken da også, da vi fik så mange penge og gavekort i sølvbryllupsgave, at vi kunne køre i Ikea og købe seks styks af lige præcis den stol, vi gerne ville have.

Nemlig denne her:




Stolen hedder Tobias, er fra Ikea og findes i både en transparent og røgfarvet variant. Vi kunne bedst lide den transparente og jeg kan endnu bedre lide den, efter at den er kommet hjem i min stue.





Vi købte også to fåreskind til at sidde på, når nu engang det bliver koldt, men det varer forhåbentlig længe.
Spørg mig, om jeg er glad. :-)

mandag den 26. august 2013

Åen og bøgen


Vi er, om ikke naboer, så tæt på til denne å. Så meget at vi ihvertfald kalder det ,at gå tur langs åen, når vi vælger den tur. Vi kan med lidt naturudfordringer, følge åen ned til vigen på en meget fredelig gåtur.  Men nu sker der ting og sager ved åen.
En dag i sidste uge kom der pludselig maskiner og folk til åen.  Det viste sig, at der skal (gen)etableres gydepladser i åen, så laks fra Gudsø Vig kan gå op og gyde. De gyder i ferskvand ( siger manden, som jeg tror på). Åen skal vist først graves fri og op og så skal der småsten i bunden, som skal agere gydepladser. I morgen kommer der en 8. klasse og hjælper til med etableringen. Det er da meningfuld undervisning, der gør nytte. Ved du mere om etablering af gydepladser, så skriv gerne en kommentar.





For en stund ligner åen ikke sig selv, men mon ikke den i løbet af kort tid får "  sin grønne brink"
tilbage.
Men hvem ved, om føje år, springer laksen og vi kan måske sige: " Skal vi gå ned og fiske i åen".


I nærheden af åen står dette ualmindelige store og smukke bøgetræ.  Stammen er vel en to-tre meter i omkreds. Vi elsker at følge årstiderne i træet og har samlet mange bog til dekorationer og julepynt.


Jeg har tidligere, fra andre vinkler, brugt træet som "fotomodel"




Det er sådan et smukt træ.

søndag den 25. august 2013

Frisk æblekage.

Æblesæsonen banker for alvor på. I haven har vi rød ananas, som er mit yndlingsæble. Det er et udpræget her og nu spiseæble, men er også så tilpas syrlige, at de smager fantastisk i æblekager. Inspireret af ham her, lavede jeg i dag en æblekage, serveret i et henkogningglas.


Jeg kan allerbedst lide æbler rå, så jeg bruger oftest revne æbler til min æblekage. Til hver portion rev jeg et æble groft, knuste nogle makroner, og hakkede lidt nødder og chokolade. I bunden af glasset lagde jeg et lag af makronblandingen, oven på et lag af de revne æbler, og så igen et lag makronblanding. Låget kom på og oven på dette en svirvel af flødeskum. Der blev drysset lidt makronstøv  og et mynteblad på den ene og lidt lakridsflager på den anden. Voila, en fin frisk æblekage, lige til at blive glad i låget af.




Skal hilse og sige at lakridsflagerne lige gav det sidste pift til æblekagen, der blev indtaget på terrassen ved de nye havemøbler, købt for sølvbryllupsgavekort. :-)


Jeg har ( indtil videre) kun to af de syltetøjsglas, så sønnike fik sin æblekage serveret i en tredelt skål. Det så også helt festligt ud.



lørdag den 24. august 2013

Kreative ideer med drivtømmer.

Som du kan se her, så var der drivtømmer på bordet til vores sølvbryllupsfest. Jeg havde en del drivtømmer tilbage, så idag fik jeg lyst til at lave lidt forskelligt med drivtømmer. Det føltes som om, jeg havde oceaner af tid, når nu jeg ikke længere var igang med forberedelser til vores fest, så jeg hyggede mig rigtigt med disse småprojekter.


Glasvase, hvor jeg stak drivtømmerpinde i forskellige længder og tykkelser ned  i vasen. Herefter et reagensglas med vand og til sidst en rose fra haven. Flot i kontrasten imellem drivtømmeret, glas og den sarte rose, synes jeg.


Pinde savet i ens længder og limet sammen i en firkant, der passer til et bloklys.


En tykt og lidt fladt stykke drivtømmer, hvori der blev boret et lille hul, og en gammel rusten fyrfadsholder blev sat i. Man kan også bruge en holder til et almindeligt lys, som så kan skrues i.


Et stykke aflangt, lidt tykt stykke drivtømmer, hvori der skrues kroge. Både til ophæng og til det, du nu ønsker at hænge op. Knagerækken her har jeg lavet for lang tid siden, men den kommer lige med alligevel.


En firkantet glasvase blev klædt i tilpasssede stykker drivtømmer. Du kan vælge imellem at finde små stykker, der passer nogenlunde eller save stykker til, der passer. Jeg har bare limet dem fast med limpistol.


Som du kan se på ovenstående billede, så satte jeg også et blondebånd på. Det kan man gøre som man vil, afhængig af hvor "pyntesyg" man er. Måske du er til groft jutebånd, silkebånd eller bare ingenting.


Endelig sidst, men ikke mindst, så limede jeg passende stykker på et lille spejl, jeg havde.

Som du kan se her, så har jeg tidligere lavet en mobile af drivtømmer, maskingtape og filtkugler.



Jeg håber, du er blevet inspireret til at gå en tur langs stranden og samle noget drivtømmer.

onsdag den 21. august 2013

Vores sølvbryllupsbord


Temaet for vores sølvbryllupsbord var strand, hav og natur, dvs. farverne var brun, hvid, grøn og så lidt sølv. Som dug havde jeg købt noget kraftigt brunt indpakningspapir, der blev lagt på i to baner. Det medførte en samling på midten. Ned langs bordet blev der derfor drysset (fugle)sand, men lige inden lagde vi, min mor og svigermors gamle flakoner, broderier og mellemværk på bordet. En måde at mindes dem på, for de er her jo desværre ikke mere.  Herefter blev stykker af drivtømmer, sten i varierende størrelser , hvoraf enkelte var pakket ind i en flakon, andre svøbt i sølvbolliontråd, lagt på bordet.


Som blikfang foran vores plads havde jeg stillet den store drivtømmerstub, hvori jeg havde stukket små husfredplanter.

Hernæst var det vasernes tur. Vaserne var Tina Dalbøges plasticposevaser, som jeg havde dekoreret på forskellig vis. Nogle med blondebånd, andre havde jeg skrevet på med hvid poster tusch, også fra Tina. I vaserne havde jeg sat marehalm og andre strandgræsser. På selve dagen fik jeg ikke taget billeder af vaserne, så disse er fra en bordopdækning, som jeg efterfølgende fik lyst til at lave.




På nogle af drivtømmerstykkerne havde jeg også skrevet forskellige ord. Jeg har jo noget med ord ;-)

Hvis du kigger nøje på billede nr. to, kan du se, der svømmer noget rundt i vasen. Jeg havde været ved akvariefiskehandleren for at spørge om der ikke fandtes nogle hårdføre fisk, der kunne tåle at være i en vase i et vist antal timer, for så at komme i et rigtig akvarium. Han foreslog først slørhaler, men de kan ikke så nemt komme ned til andre fisk, men blyantsfisk; de kunne tåle det. Jeg købte 10 for 100 og de blev fordelt i tre vaser. Vandet blev tempereret så meget som det kunne lade sig gøre og de klarede de fint. Jeg har kigget til dem efterfølgende og de er sprællevende endnu.
Fiskene blev ud over maden, et samtaleemne ved bordet, og det kan jeg godt lide.

Ved hver kuvert stod en hvid potte med en sukkulent i. På potten var der skrevet gæstens navn med porcelænstusch, så de kan vaskes. Servietten var blot rullet og så var der sat en velourbånd om med en hæklet sølvblomst. ( tak søster, for at du gad hækle 40 sølvblomster).



Ved hver kuvert lå også en æske med et lille stykke chokolade, velkomst og velbekommesang  og et lille personlig kort med et sentens, et ordsprog eller et andet sigende. Jeg havde forsøgt at finde noget, der passede hver gæst. Æsken er dekoreret med maskingtape i grønne nuancer. Bordet blev fuldendt med grønne bloklys i forskellige størrelse og nuancer. 
Det blev ligesom jeg havde drømt om. Jeg kan rigtig godt lide sammenspillet imellem det fine og rå, det naturlige og plasticen, imellem brun, hvid, grøn og sølv.  Nogen gange kan jeg godt forestille mig noget, som så ikke rigtig vil frem, men her lykkedes det. Jeg er blevet helt bidt af borddækning og får nye ideer, så måske der kommer andre borddækningsforslag, sådan bare for sjov, som du måske, måske ikke, kan blive inspireret af.
Det her bord var ihvertfald sjovt at dække. 

mandag den 19. august 2013

Den store dag eller hvordan måneders forberedelser endte..

I lørdags fejrede vi vores sølvbryllup. Endelig oprandt den store dag, vi havde glædet os til og gjort forberedelser til i flere måneder.  Jeg må indrømme, jeg havde en del sommerfugle i maven, da jeg vågnede lørdag morgen, men de sommerfugle måtte have været smukke og veltilpasse, for det blev en fantastisk og superdejlig fest. Bordet blev ligesom jeg havde drømt om, maden var überlækker, tilberedt af Andreas Dalbøge fra hjælptilfesten, gæsterne var feststemte, sølvbryllupskagen var perfekt og dress og hår sad, så selv jeg var tilfreds med mig selv ( måske lidt selvgladagtigt, men ikke så tit, jeg ser sådan ud).
Jeg har ikke selv så mange billeder fra festen. Fotografen sad jo til højbords og jeg glemte fuldstændig at tage billeder af bordet osv. inden gæsterne kom,  men her er lidt og så håber jeg inden længe at få tilsendt nogle billeder af de gæster, der havde kameraet fremme. Du kan bl.a. se billeder af menuen på Andreas´ blog lige her.
I dag, mandag prøvede jeg at dække et minibord med de samme materialer og udsmykning, for at kunne vise de enkelte ting. Det gør jeg lige en anden dag, men kan allerede nu røbe at Tinas plasticvaser spillede en rolle, sammen med nogle små fisk, sand og sten. Vaserne kan du læse mere om her.


 

Manden havde bagt den mest fantastiske og velsmagende kage. Nok én af de mest vellykkede af alle dem, han har kreeret. Jeg vil få ham til at skrive et indlæg om hvordan han har gjort med opskrift osv. men indtil da må mundvandet løbe ved synet af kagen.

torsdag den 15. august 2013

En forskrækkelse eller hvordan en markbrand kan minde os om tilværelsens skrøbelighed.

 

Jeg skulle egentlig have stået og strøget servietter og gjort andre forberedelser til sølvbryllupsfesten på lørdag, men en markbrand lige uden for vinduerne, satte en stopper for den beskæftigelse. Jeg var lige kommet hjem og ser pludselig ud af vinduet at det brænder og tænker, det er dog lige godt meget, ham bonden får brændt af, indtil det går op for mig, at han jo da slet ikke har høstet endnu. Jeg får ringet 112 og de kommer forbavsende hurtigt. Mellem 7 og 10 min, så var den første brandbil her og inden dag var indsatslederen kommet. Kornet var høstmoden og tørt, så det gik rasende hurtigt, så var hele marken i flammer. Til vores held, havde bonden høstet to runder i aftes. De to runder har nok reddet vores hus, for de gjorde, at ilden kun fik fat i noget af hegnet og ikke nåede helt ind til træterrassen eller brændeskuret. Men det var godt nok tæt på.
Nu er det ikke fordi, jeg sådan plejer at fotograferer ulykker eller katastrofer, men kameraet, kassen med personlige papire, pung og computer, var noget af det, vi hurtigt fandt frem og tog med os ud,  så da brandvæsenet var kommet og den umiddelbare fare for vores hus var drevet over, kunne jeg jo ligeså godt tage nogle billeder.
 












Brandvæsenet var her et par timer, Mand og søn fik et par branddaskere og hjalp til med at slukke de små steder, det flammede op.  Et godt stykke tid efter kørte brandmændene rundt og efterslukkede, for at være på den sikre side. Naboens stråtækte udhus fik et ordentlig læs vand. Alt udenfor og i udestuen, hvor døren stod åben, er dækket af et fint lag aske, og her lugter af røg, men det er da det mindste af det. Jeg er bare glad for huset er intakt. Familien, der ejer marken har været her for at fortælle at det muligvis er et halmfyr på en anden gård, der har sendt en gnist op, der så har antændt marken.

Puha en forskrækkelse.