onsdag den 8. august 2012

Idag var en god dag.


Siden sidst i vores ferie har min kære gamle mor været indlagt på sygehset med alvorlig sygdom. En sygdom, der betyder store ændringer i hendes ( og vores) liv. Idag kom der en afklaring på hvad min mor skal, når hun udskrives. Det var rigtig rart at få den afklaring, så vi ved, der bliver passet ordentlig på hende, både i nær og fjern fremtid.
Der blev afholdt en videokonference med kommunen. Det kan jeg fint håndtere men ved ikke rigtig, om jeg synes det er okay over for en gammel dame, der ikke helt kender ny teknik og i forvejen bruger meget energi på at forstå det hele.
Omstændigheder taget i betragtning gik det okay og  ihvertfald så ved vi nu, der bliver passet på hende og solen kan skinne lidt igen.

Efter aftensmaden gik vi en tur. Nogle på matriklen trænger til at få nogle kilometer i benene, så en gåtur på 4.5 km er ikke at kimse af. Man taler også så godt sammen når man går.

Skræpper så store, man næsten kan føle sig som Tommelise.



Ovenpå et par dage med regn, er himlen altid blå.
Bondemanden er igang med høsten.
I grøftekanten så vi denne grævling.  Desværre så den også ud til at være drægtig. Rigtig ærgerligt at sådan et prægtigt dyr vover sig ud på vejen ved daggry. Vi synes begge vi så den i morges, liggende på vejen. Nogen må have smidt den ind i grøftekanten.

På min kilometerkonto var det 4.5 km oveni de andre 16 km, jeg har gået de sidste tre dage, så jeg pudser glorien og spiser med god samvittig den koldskål med jordbær, der venter lige om lidt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar