Du kan læse del 7 her. Og alle tidligere beretninger unden fanen beretninger i højre side.
Dag 11.
Vi vågnede til det mest fantastiske vejr og morgentrafikken på vandet. De var ved at bygge en ny tunnel til T-banen, så der blev livligt sejlet sand osv væk på pramme. Trafikken i centrum af Stockholm er altid et mareridt pga de mange broer over kanalerne. Den kæmpestore rundkørsel Slussen er heller ikke sjov at komme rundt i.
Det var vi heldigvis fri for at bekymre os om, for vi skulle bare bruge apostelens heste idag og gå på vores gode ben.
Vi startede med at gå ind i Gamle Stan. Hvilken smuk by. Stemningsfuld, velholdt og masser at kigge på. Der var hyggelige små butikker af forskellig slags. Er godt klar over, de primært er rettet mod turister, men jeg synes alligevel, de var ret charmerende.
Vi gik også igennem den smalleste gade, hvor man kan nå væggene når du strækker armene ud.
Første mål var Kongeslottet. Et smukt slot, som umiddelbart virkede mere åbent end Amalienborg, selv om vi heller ikke her måtte gå indenfor rebene, der markerede afskærmingen. Der var et museum på slottet og en fin souvenirbutik, hvor vi kunne købe kongelige produkter.
Livgardens soldater i Sverige er selvfølgelig blå, en flot uniform.
Efter besøget på Kongeslottet gik vi langs vandet ud til Djurgården, en ø lidt udenfor. Her ligger Vasamuseet, nationalmuseet Skansen, og flere andre museer og forlystelser. Vi havde Vasamuseet som mål. Det var en dejlig gåtur derud med masser af liv og levned. Desværret var der også kø for at komme ind og vi var ved at gå sukkerkolde. Efter entreen gik vi direkte til restauranten og her fik jeg den dyreste smörgås, jeg nogensinde har fået. 93 kr for et stykke brød med æg og rejer. Hmmmmm.
På museet er udstillet Vasa skibet, et gammel krigsskib, som sank i Stockholms skærgård pga byggetekniske fejl. Det var simpelhen for højt. Det blev, for ikke så mange år siden, bjerget og restaureret og fik så sit eget museum. Museets arkitektur tager udgangspunkt i skibets form. Indendøre er der lidt mørkt og et gulligt lys for at bevare det gamle skib, men flot er det og museet er imponerende i sin højde og udformning. Museet er bestemt et besøg værd med masser af detaljer at kigge på.
Vi havde ikke rigtig energi til at gå tilbage, men tog sporvognen hjem. Vi kom ikke til at betale for turen, konduktøren nåede simpelthen ikke hen til os, så mange turister var der.
Vi stod af ved det indkøbscenter, hvor den svenske udenrigsminister Anna Lindh brutalt blev stukket ned i sep 2003.
Efter at have købt lidt gaver til dem derhjemme, gik vi hjem til skibet og slappede af et par timer inden vi ( igen) gik. Nu blot den modsatte vej, opad til den mondæne område ved Mälerstrand. Der var et dejligt miljø med barer med udendørs servering, musik osv. Vi fik købt lidt aftensmad, som vi tog med hjem og hyggede os med imens vi sad og kiggede ud over vandet. Der kom en masse reklame-luftballoner flyvende over byen. Lidt nostalgisk for vi ser dem jo ikke så meget herhjemme mere.
Vi var pænt stegte efter en lang dag i solen, så igen fik skibets bevægelser os hurtigt vugget i søvn. Jeg er blevet ret vild med Stockholm og håber bestemt at vende tilbage. Den der forunderlige blanding af noget sydlandsk og alligevel nordisk både i arkitektur og stemning adskiller den fra København fx. Tror Stockholm er imponerende smuk ved juletid. Det var også helt sjovt at genkende mange lokaliteter fra de mange svenske bøger, jeg læser. Fx Arne Dahls 11 bøger om A-gruppen eller Lisa Marklunds bøger om Annika Bengtzon. Den seneste hedder Sort-Hvid.
Dag 12.
Næste dag var det afgang mod Göteborg og hjemad. Der er ikke så meget at skrive om. Det regnede det meste af dagen og da vi nåede til Göteborg var det næsten ikke til at opdrive overnatning. Det vrimlede med fodboldbørn og deres ledere fra hele verden ligesom der åbenbart var en stor koncert under opsejling. Vi endte på et hotel til den dyreste overnatningpris, 1249 svenske kroner, men vi var trætte.
Dag 13.
Tidligt næste morgen ( min fødselsdag) var der afgang til færgen. Det øsregnede, men der var jo ingen vej udenom. På færgen fik vi brugt de sidste svenske kroner. I Frederikshavn regnede det igen og hele turen hjem foregik i øsende regnvejr. Regnvejr kan være farligt for en motorcykel. Specielt på motorvejen, hvor de hvide striber bliver glatte, så valget står imellem at blive indimellem lastbilerne med de farer der er forbundet med det eller at overhale dem og dermed forcere de hvide striber. Hårdt arbejde for føreren.
Vi endte med at køre af motorvejen og tage landevejen, selv om det så tog lidt længere tid. Hjemme ventede sønnerne med lagkage og en flot gave for manden; en ny bærbar computer. :-)
Håber I har nydt tekst og billeder fra vores tur til Abisko sidste år.
For os havde det været en oplevelsesrig tur. 5000 km tur-retur. Jeg ville ikke have været turen foruden, men jeg tager ikke med på MC-tur igen. Manden har nu taget konsekvensen og kigger på en mindre MC, der er nemmere for ham at komme rundt med alene. Selv om jeg nu synes Yrsa er en smuk motorcykel, hvis bagsæde jeg aldrig glemmer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar