søndag den 10. juni 2012

Jeg ved hvor der findes en plads så skøn.......


Ikke langt fra, hvor jeg bor, ligger der et sted, der næsten er hemmeligt. Så hemmeligt at man kun kan finde det, hvis man tilfældigt falder over det eller nogen fortæller om det og det er så det, jeg vil gøre her. 

Stedet er Arnes legeplads. Og hvem er så Arne? Arne er en pensioneret tømrer, der for 10 år siden begyndte at bygge en lille aktivitetslegeplads på sin grund, som alle og enhver frit kunne benytte.

Hvad kan man så prøve der? Jo, se bare her.


Hjernepuslerier af enhver tænkelig slags.

I begyndelsen var der ikke så mange og det gik primært ud på at få en ring fri. Så kunne man lige gå hen til Arnes hus og var han hjemme, byttede han ringen for en sodavand. Mine egne børn har drukket en del sodavand hos Arne.

Siden hen er pladsen blevet udvidet med mange flere puslerier, en kuglebane og mange små spil for alle aldre ligesom der også kom et bord og bænke sæt til, så man kunne nyde sin medbragte mad.
Her gælder det om at holde tungen lige i munden og få kuglen i pointgivende huller.


Nyeste legeting; en flødebollemaskine.




Arne er et positivt menneske og har skåret mange små budskaber ud, der står rundt i landskabet.

Der findes også en geo-catching skat i nærheden. For at finde den skal du bruge nogle koordinater, og dem får du her.

N 55° 32.0 ( A/2 ) - 27,5
E 009° 35.0 ( A/2 ) + 3,5

 Steder er registeret på geo-catching.com

Arne fortæller, der i løbet af en sæson kommer der imellem 700-800 besøgende. Det største antal besøgende, han har haft er 1300. På pladsen er der en gæstebog, man kan skrive i og lande fra verden er repræsenteret, fortæller Arne videre.

Arne i sin gode lænestol i pavilonnen.
Ikke langt fra pladsen har Arne sin pavillon, hvor han har alle sine fine ting udstillet, både dem han selv har kreeret og dem han har samlet fra hele verden. Der er simpelthen så meget at kigge på. En rigtig lille hule. Er Arne hjemme eller aftaler du det i forvejen, lukker han gerne op og viser frem og fortæller.
Arne fortalte, der lige havde været en familie på besøg, hvor tre generationer var repræsenteret. En pige på 8 år havde skrevet et lille brev til ham hvori hun spurgte om hun måtte holde sin fødselsdag hos Arne. Det måtte hun da gerne og Arne dækkede op. Han synes det er så hyggeligt at få besøg.

I morgen går vi rigtig på besøg i Arnes pavillon, så følg med.


















3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. hvor findes denne legeplads henne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina. Pladsen findes på Holmemarksvej, 7000 Fredericia, i nærheden af nr 42.

      Slet