lørdag den 21. april 2012

Designbibliotek.

Skranken er også turistkontor.

Sammen med resten af Fredericia Biblioteks brugerråd, var jeg i onsdags på inspirationstur til Hjørring Bibliotek. Det skulle være THE bibliotek i Danmark og jeg må sige det levede op til forventningerne. Et anderledes bibliotek, hvor der er tænkt nye tanker og anderledes design.


Det røde bånd går igennem hele biblioteket og bruges til siddepladser, udstillinger, ruminddeling og afskærming.

Biblioteket har et samlet areal på 5090 kvadratmeter og blev indviet i 2008 og er således fire år gammelt.
Biblioteket ligger på første sal oven på et indkøbscenter, Metropol og der samarbejdes med butikkerne om udstillinger og promovering.  Det kostede 13 millioner at indrette og det gælder alt inventar, men uden udlånsmaterialer. Når man ser, hvad de har fået for pengene, synes jeg ikke det lyder dyrt.

Bøger præsenteres med synlige forsider .

En undersøgelse viser at 25 procent af brugerne er imellem 11-20 år og de står for 20 procent af udlånene, hvilket er pænt meget over gennemssnittet i landet iøvrigt. Det skyldes sandsynligvis beliggenheden, indretningen som tilgodeser alle aldersgrupper og Hjørring som uddannelsessted for et stort opland.
Prøv at se billedkalvakaden nedenunder og se om det var et bibliotek, du havde lyst til at besøge.

Et sofaarrangement lige inden for døren, hvor man lige kan slå sig ned.

Der er tre store ovenlys-vinduer. Under dette står lækre chesterfieldstole, som på et herre-bibliotek.

Et kontor.

Der var fire seperate studierum.

Flydesofa i unge-området.

Har man mod på at kravle op af stigen, kan man skrive et budskab.

Overalt står der lækre møbler, som bliver passet godt på.

En udstilling med relevante opjekter, der animerer til at låne bøger om emnet.

Mormors kolonihavehus

Maghonibord, hvor du kan sætte dig med din egen computer og benytte det trådløse net. Vi talte med en mand, som arbejder herfra imens børnene deltager i fritidsaktiviteter.

Børne "kogle" hvor du kan optage din egen lille film. En anden kogle opfordrede til ordrimlege.

Bogreol med indbygget rutsjebane.

Der er også kælet for forældrene.

Det røde bånd.
Den lokale bibliotekar fortalte, de får mange besøg og at Hjørringbeboerne tager der udenbys gæster med på bibliotekt som var det en turistattraktion.
Det var en inspirende fremvisning og jeg er sikker på, der blev taget gode ideer med hjem til det lokale bibliotek.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar