søndag den 19. februar 2012

Egenomsorg

Hvis du har en time tilovers, så må du prøve at give dine hænder et bad. Ikke fordi denne blog nu skal være en skønhedsblog, (det har jeg ikke så meget forstand på) men mere fordi et sådant håndbad med efterfølgende manicure er ren selvforkælelse og egenomsorg. Sæt noget godt musik på, hav en god varme i stuen og tænd et lille lys.

Kog så noget vand, put det i en balje sammen med en ordentlig skefuld honning, en skefuld sukker og et stor skvæt olie. Jeg brugte en mandelolie, men alle slags kan i princippet bruges. For duftens skyld kan der tilsættes lidt lavendeldråber, citronsaft eller krydderurter, hvis man har det.



Når vandet er kølet lidt af, putter du hænderne i vandet, læner dig tilbage og nyder det, så længe du orker.

Bagefter er det bare at lade olien trænge ind, tør endelig ikke hænderne, der nu er babybløde. Neglene ligeså, så de kan ligeså godt blive ordnet, så du er klar til en ny uge med fine velplejede hænder og negle.

Så er det bare at vælge en farve i udvalget.



Jeg har det bedst med naturfarver til hverdag. De skrappe farver gemmer vi til fest eller til tæerne.


God søndag aften til dig.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar