Beretning fra et bagsæde. Del 4

Du kan finde de første tre beretninger her ude i højre side under beretninger.

Dag 5.

Efter en god nats søvn stod vi op. Vi kunne dufte kaffen, Marita havde sat over. Ved morgenbordet talte vi med et ungt par, som var kommet med tog fra Stockholm. De skulle også til Abisko, men ville se sig lidt omkring i Gällivare, inden de tog videre. Der var også nogle unge fyre fra Finland. Vi spurgte, om de skulle ud at vandre, men næh nej, de var ikke til vandring, men ville køre rundt i bil. Hyggelige folk at tale med. Efter morgenmaden fik vi fyldt termokanden, sagde farvel til Marita, vores søde værtinde. Denne overnatning kostede kun 500 svenske kroner inkl. morgenmad. Den billigste overnatning på hele turen.

Vi var knap kommet uden for byen, da manden kunne fornemme mobilen ringede. Det viste sig at være Marita, der lige ville fortælle, vi havde glemt en t-shirt, så vi måtte lige retur for at hente den. Pænt af hende at ringe.

På denne femte køredag havde vi udsigt til færre kilometer, så der var tid til at køre ind til Kiruna og kigge os lidt omkring. Det var koldt igen, så vi gik med al tøjet på, mens de lokale gik rundt nærmest i shorts og tynd påklædning. Vi må have en anden grænse for hvornår det er koldt, for de synes åbenbart at 8-10 grader er varmt.

Jeg har læst Åsa Larssons bog Solstorm, som foregår i Kiruna og omegn, så jeg var spændt på at se og fornemme byen. Vi gik en tur rundt i Kiruna, en by med cirka 18.000 indbyggere. Byen blev etableret i 1900 sammen med jernminen, der i dag er blandt verdens største. Overalt i byen var der udsigt til de store malmbjerge, hvor det statsejede selskab LKAB bryder malm, som sendes med godstog til Narvik i Norge, hvorfra det udskibes.

De lange, lange togsæt med malmvogne og dobbelte lokomotiver.

Malmberget Kirunavaara ligger lige syd for byen og rummer de kolossale mængder af jernmalm. Malmen er magnetit, som ligger i et linseformet legeme, 4¹/₂ km langt og ca. 85 m bredt, der fortsætter mindst 2 km ned i jorden og med en hældning på 50-70° mod øst. Malmbrydningen arbejder sig hvert år ca. 15 m nedad og foregår i 775-1045 m dybde under den oprindelige overflade. Brydningen foregik indtil 1952 i åbent brud, men sker nu fra et omfattende tunnelsystem i verdens største underjordiske mine.

Jeg har taget et par billeder, men de var ikke blevet så gode. Det var svært at finde et sted med god oversigt, da vi gik en tur i byen. Derfor er følgende billeder lånt.

Billedet er lånt hos Wikipidia.

Kiruna Rådhus. Billedet er lånt fra Wikipidea.

I Kiruna har man planer om simpelthen at flytte hele byen mod nordøst. Under byen ligger der store reserver af jernmalm, som det kan betale sig at bryde. Der skal bygges nye tunneler under byen og etableres nye jernbanespor. Sprængningerne for at bryde selv malmen, resulterer i sprækker i undergrunden, der kan medfører sammenstyrtninger, så derfor flytter man byen.  Udover malmen som vartegn, har byen et prisbelønnet rådhus, som i øvrigt også skal flyttes sten for sten. Vi var inde i folkets hus, hvor der også var turistbureau. Her købte vi T-shirts med print af nordlys.  Vi gik forbi en stofbutik, hvor jeg så noget virkelig interessant stof, som jeg godt kunne have tænkt mig. Desværre var der middagslukket og vi havde ikke tid til vente. Vi overvejede også et besøg i Iskyrkan, men prioriterede at komme tidligt til Abisko. Hvis jeg en anden gang kommer på disse kanter, vil jeg sætte lidt mere tid af til at udforske området, for det så ud som om, der var meget kigge på i Kiruna. Hjemmefra havde vi forestillet os at vi kunne køre til Kiruna forholdsvis hurtigt en af de dage, vi var i Abisko, men vi fandt ud af, der faktisk var 100 km, så det var ikke så tiltalende. Lidt udenfor byen var der et stort indkøbscenter, hvor vi fik købt lidt madvarer, så vi havde til resten af dagen.

Vejene her helt oppe nordpå var ikke ret gode for en MC at køre på. Der var mange huller og frostskader, så der var fuld koncentration på for både fører og passager. Sceneriet fejlede bestemt ikke noget. Der var utrolig smukt. Vi så de første fjelde med sne på og snart kunne vi også ane Torneträsk, den store sø som Abisko ligger ved.

Vi havde lige set to personer på rulleski, som mange træner på om sommeren. Kort tid efter så vi yderlige to, eller dvs. vi troede det var to på rulleski. Da vi kom nærmere, viste det sig at være to rener, der gik i vejkanten. På afstand lignede de grangiveligt hinanden. Jeg var egentlig forbavset over, hvor stort renernes gevir er. Det er lige før geviret, er større end selve dyret. Kunne godt have tænkt mig sådan et gevir med hjem, men hvor skulle det lige være på MC´en? J

Det var ikke lige så nemt at finde Abisko Mountain Lodge, hvor vi havde bestilt tre overnatninger. Det viste sig, vi bare lige skulle over jernbanen og op ad en stejl grusvej, der bestemt ikke var egnet til en Royal Star MC, men med en god fører ved styret, lykkedes det da.

Abisko Mountain Lodge.

Vi blev indkvarteret i et dejligt lyst værelse, om end vi med det samme skruede op for varmen. Ejerne af lodgen, Dick og Mina havde to kæmpe store hunde, som altid lå og hvilede sig ved receptionen.

De to hotelhunde. Billedet er lånt på lodgens facebookside.

 Den eneste butik indenfor en radius af 100 km var Lapporten købmand. For at komme derned kunne vi bare skyde genvej ned imellem husene og over jernbanen.  Der var trængsel i butikken, men det var pænt dyrt at handle der. Det eneste, der var billigt var godis ( slik). Og sikke et udvalg. Desværre er jeg kommet til at slette et billede af godisudvalget, men jeg lyver ikke, når jeg siger der var tæt på 200 forskellige slags slik at vælge imellem til ca. 7.90 svenske kroner. Det svarer til 6.50 danske kr. pr 100 g. Vi fyldte godt i poserne og handlede også lidt ind til aftensmaden. 

 

Kunderne i butikken består af 80 % nordmænd og turister og 20 % svenskere. Som et kuriosum nævner butikken, den har Sveriges største salg af Coca Cola. De sælger i gennemsnit to dåser cola hvert minut, hele døgnet rundt, 365 dage om året. Det bliver til 1.051.200 dåser om året. Derudover

sælger de ca. 30 000 kg engelsk lakrids. 45 000 kg bacon og 90 000 kg svinekoteletter. Ret imponerende.

Om aftenen gik vi en tur i området. Ikke for at se midnatssol, men for at fornemme, hvor lyst det var så sent på aftenen og for at kigge os lidt omkring.  I nærheden var der en helikopterplads, som var i brug til redningshelikopter og til ” turistture”.  Vi så og hørte helikopteren flere gange.

På billederne er klokken 23.50.

Vi brugte resten af aftenen til at planlægge næste dags vandretur, hvor vi glædede os til at få rørt benene for alvor og lade cyklen få pause.

Dagens km: 235.9.