torsdag den 16. februar 2012

Anbefaling.

Denne anbefaling skrev jeg på min facebookprofil engang i efteråret.

Endnu en bog trængte ind i min sjæl, så at sige, her i weekenden. Sarahs nøgle af Titiana de Rosnay. Den handler om et sort kapitel i den franske historie. Ved den såkaldte Vél d´Hiv opsamling. Juli 1942 var det franske politi med til at indsamle jøderne og deportere dem til opsamlingslejre i og uden for Paris. Historien fortælles af en amerikansk journalist i Paris, der får til opgave at skrive en artikel om emnet. Hun gribes af historien, personificeret i pigen Sarah. Historien fortælles som to parallelle historier, der flettes ind i hinanden til sidst. Bogen fortæller de historiske fakta på en måde, det ikke kvæler fortællingens flow. Læs og bliv grebet ligesom jeg.

Nu har jeg så ved et tilfælde fundet ud af at bogen er filmatiseret. Den hedder De kaldte hende Sarah. Jeg har lige fået DVD´en ind af døren idag, så gæt hvad jeg skal se i morgen.

Se en trailer lige her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar