mandag den 31. december 2012

Godt nytår.

 
 

Med denne stjerne ønsker jeg alle et godt nytår. Må I få en fantastisk aften. Vi ses i 2013 med ambitionen om at skabe endnu flere stjernestunder.

søndag den 30. december 2012

Fugle i glas eller hvordan det kan være svært at pynte helt ned.....














Snart er julen forbi og pynten taget ned og pakket væk. Og dog. Jeg nænnede ikke at pakke mine fugle helt væk, så de får en lille mellemstation i min høje glasvase sammen med hvidsprayede birkegrene.  Til aften fik de også lige lidt lys på. Så kan jeg nyde dem lidt endnu.
Juletræet står også til i morgen. Det var så fint med sin hvide pynt.

Har du pakket din jul ned og væk?

lørdag den 29. december 2012

Hip hip hurra. Bloggen fylder 1 år.

Bloggen fejrer i dag sin 1 års fødseldag. Tænk sig, det er allerede et år siden, jeg sprang ud som blogger. 1 år og over 10.000 hits. Det er da fantastisk og jeg takker ydmygt Jer alle, der læser med enten ofte eller bare en gang imellem. Det har været spændende, interessant og sjovt.
Til at markere 1 års dagen følger her en billedekalvakade over de 9 mest sete indlæg.




På en suveræn førsteplads er indlægget fra Alligeårbro Motorfestival i maj. Ikke lige det man skulle tro ville hitte inden for min målgruppe, men tror det har noget med titlen at gøre, som åbenbart genererer mange hits. Du kan se indlægget her.



Nr. 2 er indlægget om hvordan jeg havde lavet en perleskål. Kig her.



Nr 3 er indlægget om mit eksperiment med at male med lys. Et indlæg, jeg selv er ret glad for. Det kan ses her.



Nr 4 er mit forsøg i oktober på at lave kvædemarmelade og kvædebrød. Et sjovt eksperiment, som bestemt skal gentages til næste efterår.  Du kan se det her.



Nr 5 er Sommer med Ernst, hvor jeg fortalte om et svensk livsstilsprogram. Sommar med Ernst og de ting, jeg har lavet med inspiration fra det program.



Nr 6 er fra min tur rundt i det danske forårslandskab med de gule rapsmarker. Også et af mine yndlingindlæg. Indlægget hed Tour de Rapsmark da det foregik på cykel.





Jeg ved hvor der findes en plads så skøn 1 og 2 er også blevet set af mange, så de lægger på en 7 og 8 plads, Det er nogle rigtig dejlige indlæg som var interessante at skrive og fotografere. Du kan se de to indlæg her og her.



Sidst men ikke mindst, så er dette her indlæg om bogstaver og grafisk skrift i boligen også populært.

Jeg havde egentlig en forestilling om at bøger og pædagogiske tanker skulle have fyldt lidt mere på bloggen, men sådan er det altså ikke blevet.
Hvis du har nogle kommentarer til bloggen og dets indhold, vil jeg blive superglad hvis du vil skrive dem i kommentarfeltet. Hvad synes du om og hvad vil du gerne have mere af.

Endnu en gang tak fordi I kigger med.

torsdag den 27. december 2012

Så fik vi endelig traveskoene på.....

Idag fik vi os endelig taget sammen til at gå en lang tur. Det var tiltrængt efter julesulet. I eftermiddags var vejret rigtig dejligt, så det blev til en tur på 7 km, inklusiv et besøg på det lokale bibliotek. Dejligt.
Her er et lille billedeserie fra gåturen.











Der var et dejligt lys, som det ses her på det sidste billede.


Jeg slog også lige et smut ind i den lokale kirke. Tror jeg skal derind en dag for rigtigt at fotografere. Her er det prædikestolen men et flot lysindfald. Det er en gammel kirke, som blev restaureret for nogle år siden. En restaurering, som er ret vellykket efter min mening. Men mere om det en anden gang.

onsdag den 26. december 2012

Smykkeideer til dit festlook.


Vi skal til julefrokost hos mandens familie.. Jeg har moret mig med at kreere en lille værtindegave til svigerinden. Med nytårsfesten coming up, fandt jeg på at bruge et par mathvide små glaskugler, som jeg satte på et par ørebøjler med en lille smykkering imellem. Materialerne kan du ofte købe i mange alm. dagligvarer butikker som Rema, men selvfølgelig også i hobbybutikker.
Du gør sådan her:
Den lille ring lukkes op, glaskuglen og ørebøjlens ring sættes ind, hvorefter du lukker ringen igen med en smykketang. Jeg har puttet lidt lim i glaskuglens kraveholder for at være sikker på de ikke pludselig falder af.

Voila, et par festøreringe.


Jeg fik også lavet en hårbøjle. En sort bred plastic-hårbøjle, kaninskind, sekundlim, tusch og saks er materialerne. Hårbøjlens form tegnes op på bagsiden af kaninskindet, klippes ud, børstes ren for løse hår og limes på hårbøjlen med sekundlim, et lille stykke af gangen. Måske skal der klippes lidt til.

Voila, en smart vinterlig festhårbøjle.


Jeg lavede en anden variant til mig selv. Kobberfarvede glashjerter og en smal hårbøjle fik samme tur.


Det har jeg tænkt mig at tage på julefrokosten.

Glædelig 2. juledag.

tirsdag den 25. december 2012

Et alternativt julefrokostspil.

Forleden på arbejdet spillede vi ståbanko. Det er ikke noget frækt, som navnet måske antyder, men et sjovt spil hvor man får lidt motion, og en dejlig afveksling til at rafle om pakker.


Alle får udleveret en bankoplade. Der udnævnes en opråber. Alle starter med at stå op og når der bliver udtrukket et nummer, som du har på din plade, så sætter du dig ned. Der er kun nabokontrol.
Tilsidst er der kun en tilbage, der står op og det er den omgangs vinder.  Alle rejser sig op igen og der starter en ny omgang. Det betyder ikke så meget om opråberen starter forfra med numrene, da man jo kun bruger et af numrene på sin plade til hver omgang.
Man forsætter bare til der ikke er flere gaver tilbage. Er man et stort selskab, kan man jo have to-tre vindere pr gang.

Det er hurtigt, det er sjovt og man får lidt motion.
Hvis du googler bankoplader får du masser af hits på plader, du kan printe ud. Ellers er her et link, hvor du ihvertfald kan.
http://www.judby.dk/bankoplader.php

God fornøjelse.




Julebord, juleslik og en 1. juledag i slow mode.









 
 

Sådan så vores julebord ud i år. Det rene Winter Wonderland. Herhjemme hos os er arbejdsfordelingen således, at manden min tager sig af maden og jeg tager mig af alt det andet. Det passer mig glimrende, sådan at vi udnytter de kompetencer og evner, vi hver især har.







 
 

Tempoet idag er i slow mode. Jeg har moret mig med at sortere juleslikket i farver.  Nu venter en af manden mins julegaver. Expendabels 2.
 God 1. juledag eftermiddag til dig.

mandag den 24. december 2012

Julehilsen på tegnsprog.

Jeg er simpelthen nødt til lige at vise Jer denne her.  "Tegnet" af en tidligere kollega. Nyd den.....

Et visuelt juleevangelium og glædelig Jul.


















Julegudstjenesten på arbejdet foregik i Hannerup Kirke i Fredericia. En fin visuel oplevelse forrettet, så alle børn kunne forstå og forholde sig til det. Det meste af gudstjenesten i det smukke kirkerum forgik på storskærm med forskelllige powerpoint show. Børnene er kunstnerne bag de fine tegninger. Ret alternativt, men en fin måde at nå de børn, der går på skolen, som jo har et høretab og ofte andre udfordringer at kæmpe med.
Læg mærke til det smukke kors, som hænger frit svævende i det smukke kirkerum. Hannerup Kirke er et besøg værd.

Med dette Juleevangelium vil jeg ønske alle mine læsere en rigtig Glædelig Jul. Håber I får den mest fantastiske juleaften med Jeres kære.

søndag den 23. december 2012

Konfekt og karamelkogeriet


Idag har der været gang i gryderne. Jeg har været alene hjemme det meste af dagen, da manden min var ude at flytte rundt på lidt sne i Fredericias gader. Han er gået i seng for længe siden, så sidder helt selv og fordøjer dagen med lidt stille julemusik.
Igår købte jeg en magasin-sampak i Netto og deri var et Isabella blad fra sidste år. I bladet var der en opskrift på at koge karamel af kondenseret mælk og da min søster for nylig havde spurgt om jeg vidste, hvor man kunne købe det, kom jeg i tanke om, at jeg da havde to dåser i skabet.


De blev hevet frem, den ene sat over at koge. Dåsen skal koge, dækket af vand hele tiden i mindst tre timer, køle helt af og ser så sådan ud.


Omdannet til den fineste karamel, som kan spises som den er, til fx is, men kan også bruges til forskellig konfekt.



Jeg havde nogle foliehjerteforme. I dem hældte jeg en god smeltet chokolade, men kun så de lige havde hjerteformen. Lod det stivne, hvorefter jeg puttede en lille kugle af karamellen. Karamellen sidder godt fast alle vegne. Herefter fik hjerterne et låg af chokolade og de blev drysset med guldstøv. Jeg brugte ca 150 gram chokolade.
Der var masser af karamel tilbage, så udstak nogle marcipancirler, hvorpå jeg igen lagde en kugle karamel, marcipanlåg på og så blev de dyppet i chokolade.

Af den anden dåse kondenseret mælk, lavede jeg karameller med citron og lakridspulver ud fra en opskrift på denne blog, Chocolat. Dog blev mine kugler overtrækket med hvid chokolade.

Den chokolade, der var til rest, blev også anvendt. I den mørke, blev en håndfuld rosiner vendt rundt og så lagt på bagepapir. I den hvide en håndfuld mandler og en skefuld lakridspulver.

Se, sådan kan man hurtigt få sig lavet lidt lækkert. Måske ligner det ikke det fineste sirligste konfekt, men smagen fejler ikke noget. Jeg har prøvesmagt.